Studysea er officiel repræsentant i Danmark for Berkeley College. Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder som gratis kan vejlede dig om dine studiemuligheder på Berkeley og hjælpe dig med din ansøgning.
Alle studerende som Studysea har hjulpet til Berkeley College på en hel bacheloruddannelse har fået et scholarship. Berkeley College har scholarships som dækker helt op til 30% af studieafgiften.
Via Studysea’s Facebookgruppe for tidligere, nuværende og fremtidige studerende i New York, kan du møde andre danske Studysea studerende.
Berkeley College’s New York City campus ligger på en af verdens mest attraktive adresser på 41st og 43rd Street imellem 5th Avenue og Madison Avenue midt på Manhattan og tæt på Grand Central Station.
Berkeley College’s mest populære uddannelser er Fashion Merchandising and Management, International Business og Marketing Communications som er oplagte at læse i New York.
Berkeley College har små klassestørrelser med individuel orienteret undervisning og professorer som har flere års erfaring på arbejdsmarkedet. Det skaber et interaktivt læringsmiljø hvor du lærer både dine professorer og medstuderende at kende.
Berkeley College er et af de amerikanske universiteter som uddanner flest studerende fra Sverige og Norge. Det betyder et stærkt skandinavisk alumne netværk og kendskab blandt arbejdsgivere i Skandinavien.
Berkeley College har karriere-orienterede uddannelser hvor fokus er på at gøre dig jobklar, hvilket bl.a. opnås ved at lade praktik eller erhvervsrelaterede opgaver indgå i uddannelsen.
Studerende som læser en hel bacheloruddannelse på Berkeley College har mulighed for at få merit fra gymnasiet og dermed få SU med til hele uddannelsen. Hvor meget du får i merit og hvor meget din studietid forkortes afhænger af en række faktorer heriblandt de fag du har læst, dine karakterer og den uddannelse du ønsker at læse på Berkeley.
Berkeley College har tre semestre om året, hvilket giver dig mulighed for at gennemføre din uddannelse hurtigere samt starte din uddannelse i januar, april eller september. En bacheloruddannelse i USA tager normalt fire år, men på Berkeley kan du læse den på tre år.
Læser du en bacheloruddannelse på Berkeley College har du mulighed for sammenlagt at arbejde to år (2 x 1 år) i USA under OPT-ordningen. Dette er fordi du allerede, efter at have læst 60 credits, opnår en Associate’s Degree og herefter kan arbejde et år i et studierelateret job før du læser resten af bacheloruddannelsen. Efter afsluttet bachelor kan du igen arbejde et år under OPT-ordningen. Det giver dig god mulighed for at tjene nogle penge og supplere din uddannelse med relevant erhvervserfaring.