fbpx

Hvad kan jeg læse på KBS?

Studiemuligheder på Kaplan Business School

 

På Kaplan Business School kan du læse som study abroad og sabbatårs studerende i 1-2 semestre (trimestre) eller hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Universitetet har et bredt udvalg af fag og uddannelser, som er opdelt i følgende fagområder:

 

  • Business
  • Accounting
  • Information technology
  • Marketing and management
  • Tourism
  • Entrepreneurship
  • Health services
  • Leadership

 

Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder

Study abroad (studieophold)

Study abroad (semesterophold) på KBS

 

Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.

 

Læs fag på Kaplan Business School

 

KBS’ study abroad program giver dig mulighed for at læse fag, som du kan få meritoverført til din uddannelse i Danmark. Du kan læse i et eller to trimestre som study abroad studerende.

 

Hvordan finder jeg fag?

 

Universitetet har ikke en officiel fagdatabase, og du finder således fag ved at finde uddannelser, der matcher dine interesser eller som passer til din danske uddannelse. Vælg mellem obligatoriske fag og valgfag som indgår på en uddannelse på KBS. Se universitetets udbud af uddannelser og følg vejledningen forneden:

 

  1. Vælg “Undergraduate” under Explore, for at se uddannelser på bachelorniveau eller “Master’s Degrees” for uddannelser på kandidatniveau.
  2. Vælg uddannelse. Du kan enten vælge en uddannelse, der er relevant for din nuværende studieretning, eller en uddannelse, du finder interessant, men husk; det er din danske uddannelsesinstitution, der afgør om faget forhåndsgodkendes og KBS som afgør om du må følge faget.
  3. Udfold sektioner under Course subjects for at se lister over fag undervist på de forskellige år.

 

Vær opmærksom på at ikke alle fag undervises i alle studieperioder og du bør derfor sende os en liste med de fag du er interesseret i, samt den studieperiode du vil afsted. Så kan vi tjekke med KBS om faget forventes at blive udbudt. Vælg gerne flere fag end du skal følge, så du har en backup.

 

Hvad betyder fagkoderne?

 

Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis marketing (MKTG). Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på. Fag undervist på kandidatniveau indikeres via fagkode 4xx eller højere.

 

Eksempelvis: ACCM4000 – Financial Accounting (et regnskabsfag på kandidatniveau)

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

 

På bachelorniveau skal du læse 4 fag (12 credits) og på kandidatniveau skal du læse 3 fag (12 credits) for at opnå 30 ECTS. På bachelorniveau er fagene 3 credits hver og på kandidatniveau er fagene 4 credits hver, dog med undtagelse af MBA fag som er 6 credits hver. Det er muligt at læse færre fag (hvis du fx har behov for færre ECTS) og studieafgiften bliver dermed også lavere. Se mere under fanen økonomi. Husk at det altid er dit uddannelsessted i Danmark som endeligt afgør hvor mange fag og credits du skal læse for at få merit.

 

Hvor finder jeg detaljerede fagbeskrivelser?

 

Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Når du har fundet dit fag, kan du klikke på plusset under More information for at se en kort fagbeskrivelse. Har du behov for mere detaljerede fagbeskrivelser, kan du kontakte Studysea for vejledning.

Sabbatår

Læs fag på Kaplan Business School

 

KBS’ sabbatårsprogram giver dig mulighed for at læse fag i et eller to trimestre som sabbatårsstuderende.

 

Hvordan finder jeg fag?

 

Universitetet har ikke en officiel fagdatabase, og du finder således fag ved at vælge uddannelser, der matcher dine interesser. Vælg mellem obligatoriske fag på uddannelsen og valgfag. Se universitetets udbud af uddannelser og følg vejledningen forneden:

 

  1. Vælg “Undergraduate” under Explore, for at se uddannelser på bachelorniveau.
  2. Vælg uddannelse, du finder interessant, eller undersøg fagudbuddet på forskellige uddannelser.
  3. Udfold sektioner under Course subjects for at se lister over fag undervist på de forskellige år.

 

Vær opmærksom på, at det ikke under faget står angivet, på hvilket semester faget undervises. Det kan derfor ikke garanteres at faget er tilgængeligt på det semester, hvor du skal på udlandsophold, og du bør derfor have flere hold i tankerne, når du søger fag. Kontakt Studysea for yderligere vejledning.

 

Hvad betyder fagkoderne?

 

Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis Business (BUS). Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på. Fag undervist på bachelor indikeres via fagkode 100-300.

 

Eksempelvis: BUS103 – Introduction to Accounting (et regnskabsfag på bachelorniveau)

 

Som sabbatårs studerende, med en gymnasial uddannelse i baggagen, anbefales du at søge fag på introniveau, dvs. fag, som undervises på første år og starter med 1-tal i fagkoden. Der kan være fag på højere niveau som ikke har såkaldte “pre-requisites” som dermed også kan være mulige at læse for en sabbatårs studerende. Det er i sidste ende op til KBS hvilke fag de godkender dig til.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

 

På bachelorniveau skal du læse 3-4 fag (9-12) credits i et trimester.

 

Hvor finder jeg detaljerede fagbeskrivelser?

 

Når du har fundet dit fag, kan du klikke på plusset under More information for at se en kort fagbeskrivelse. Har du behov for mere detaljerede fagbeskrivelser, kan du kontakte Studysea for vejledning.

Hel uddannelse på bachelorniveau

Hvilke bacheloruddannelser kan jeg læse på Kaplan Business School?

 

Se hvilke hele uddannelser du kan læse:

 

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hvilke masteruddannelser (kandidatuddannelser) kan jeg læse på Kaplan Business School?

 

Se hvilke hele uddannelser du kan læse:

 

Øvrige

Øvrige

 

Er du interesseret i universitetets øvrige programmer, så kontakt Studysea for mere information.