fbpx

Optagelseskrav på London South Bank University

Hvad er adgangskravene på London South Bank University?

 

Adgangskravene afhænger af den type studie du søger. Udfold sektionerne forneden for mere relevant info eller kontakt Studysea for vejledning.

 

Udfold den relevante sektion forneden

Study abroad (studieophold)

Hvordan bliver jeg optaget på London South Bank University’s study abroad program?

For at blive optaget som study-abroad studerende på London South Bank University, skal du opfylde følgende:

 

  • have et karaktergennemsnit på mindst 4 fra din igangværende uddannelse hvis du vil læse fag på bachelorniveau som led i din danske uddannelse. Bemærk at hvis du har dumpet en eksamen, vil din optagelse sandsynligvis betinges af at du følger fag på Level 4, dvs. fag undervist på første år af bacheloruddannelsen.

 

Bemærk at study-abroad studerende fra Danmark som søger ind igennem Studysea er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har en karakter på 7 i engelsk fra en gymnasial uddannelse.

Sabbatår

Hvordan bliver jeg optaget på London South Bank University’s sabbatårsprogram?

For at blive optaget som sabbatårsstuderende på London South Bank University, skal du opfylde følgende:

 

  • have et karaktergennemsnit på mindst 5 fra din gymnasiale uddannelse

 

Bemærk at sabbatårsstuderende fra Danmark som søger ind igennem Studysea er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har en karakter på 7 i engelsk fra en gymnasial uddannelse.

Hel uddannelse på bachelorniveau

Hvordan bliver jeg optaget på en hel bacheloruddannelse på London South Bank University?

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. For at blive optaget skal du opfylde følgende:

 

  • have gennemført og bestået en gymnasial uddannelse eller tilsvarende
  • opfylde karakterkravene (på LSBU’s hjemmeside kan du på de enkelte uddannelser se hvad A-levels adgangskriterierne er – via tabellen forneden kan du se hvad det svarer til i karakter på den danske skala)

 

UK Adgangskrav Tilsvarende i Danmark Karaktergennemsnit
AAB Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 7
ABB Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 6
BBB Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 6
BBC Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 5
BCC Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 5
CCC Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 4
CCD Studentereksamen/HF/ HHX/ HTX 4

 

Top-up bachelor

 

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt Studysea for mere information.

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hvad er optagelseskravene til masteruddannelser på London South Bank University?

For at blive optaget på en postgraduate degree (kandidat) på London South Bank University, skal du opfylde følgende:

 

  • have gennemført og bestået en bacheloruddannelse eller tilsvarende
  • have et karaktergennemsnit på mindst 4 fra din senest gennemførte eller igangværende uddannelse

 

Bemærk at optagelseskrav kan variere afhængigt af den uddannelse du søger ind på. På LSBU’s hjemmeside kan du på de enkelte uddannelser se adgangskravene. I tabellen forneden kan du se hvad det svarer til på den danske karakterskala:

 

LSBU Adgangskrav Tilsvarende i Danmark Karakter
1.1 Degree (minimum 3 years) Bachelor/professionsbachelor mindst 10
2.1 Degree (minimum 3 years) Bachelor/professionsbachelor mindst 7
2.2 Degree (minimum 3 years) Bachelor/professionsbachelor mindst 4

 

Studerende fra Danmark som søger ind igennem Studysea er fritaget for at tage en engelsk sprogtest såfremt du har 7 i engelsk fra en gymnasial uddannelse.

Udveksling

Udvekslingsaftaler i Danmark

Har dit uddannelsessted en udvekslingsaftale med London South Bank University, kan du muligvis søge en udvekslingsplads.

 

Vær opmærksom på at antallet af udvekslingspladser er begrænset og at udvekslingspladserne typisk tildeles studerende med de højeste karakterer.

 

Opfylder du ikke kravene til udveksling, kan du stadig søge study abroad via Studysea. Ved study abroad, er det LSBU’s egne adgangskrav som gælder. Ansøgere som opfylder disse, vil normalt blive optaget, da der ikke er begrænsning på antallet af studiepladser.

 

Se sektionen for study abroad.