Studysea er officiel repræsentant i Danmark for RMIT Vietnam. Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder som gratis kan vejlede dig om dine studiemuligheder på RMIT og hjælpe dig med din ansøgning hertil.
Der er mange legater at hente. Gennem Studysea får du adgang til vores gratis legatpakke, der indeholder vejledning om legatsøgning, ansøgningseksempel, budgetskabelon, ansøgningsbekræftelse, legatguide og legatliste, så du kommer godt fra start med legatsøgningen.
Det vil være muligt for dig at møde andre danske studerende i Vietnam gennem Studysea’s sociale netværk. Ho Chi Minh City har i mange år været en af vores meget populære destinationer.
Det en god idé at tegne en rejseforsikring. Studysea samarbejder med Gouda og vi giver dig 400 kroner i rabat hvis du bestiller din Gouda rejseforsikring via Studysea. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun studerende som har søgt ind og er blevet optaget på RMIT Vietnam via Studysea.
Da vi startede Studysea i 2013 var det med intentionen om at skabe study abroad programmer for danske studerende i Sydøstasien. Vi har rejst regionen tyndt for at finde de bedste og mest egnede universiteter. Vores kendskab til lokale forhold gør rejsen og hele forløbet trygt og komfortabelt.
Flere Studysea fordele
RMIT Vietnam er en del af det australske Royal Melbourne Institute of Technology, bedre kendt som RMIT. Ifølge QS World University Rankings er RMIT i top 1% af verdens universiteter. Du behøver altså ikke at gå på kompromis med kvaliteten af din undervisning selvom du befinder dig i et udviklingsland.
På RMIT Vietnam er studieafgiften væsentlig billigere end på RMIT i Australien. Ligeledes rækker din SU meget langt grundet Vietnams lave leveomkostninger. Du får altså her en kvalitetsuddannelse til meget billige penge.
RMIT Vietnam er placeret i to af Vietnams største byer – Ho Chi Minh City og Hanoi. Ho Chi Minh City er Vietnams største by, kendt for pulserende byliv og intens trafik. I HCMC kan du tage på byvandring og sightseeing imens du går om bord i lækre vietnamesiske delikatesser eller en af byens mange internationale restauranter. I hovedstaden Hanoi kan du opleve både landsbycharme og storbyliv. Ikke langt fra Hanoi kan du også tage på bådudflugt og opleve Halongbugtens smukke natur.
På RMIT Vietnam kan du læse mange forskellige fede uddannelser som f.eks. Architecture, Digital Marketing, Design Studies, Economics & Finance, Robotics, International Business, Software Engineering, Management og meget meget mere.
På RMIT Vietnam kan du udforske og engagere dig mange forskellige klubber og studenterforeninger. Her kan du lave sociale campusaktiviteter som vil gøre din oplevelse uforglemmelig. Politiske, sociale, kulturelle og sportslige fritidsaktiviteter er nogle af tilbuddene. Derudover har du adgang til faciliteter i verdensklasse, herunder sportsarenaer og et fuldt udstyret fitnesscenter. Klubberne er en fantastisk måde at møde nye mennesker, udvikle færdigheder og forbinde folk som deler de samme interesser.
I Vietnam er der fuld fart på og landet har en af verdens hurtigst voksende økonomier. Når du læser på RMIT, får du ikke blot en international uddannelse, du får også et godt indblik i Vietnam og de mange muligheder landet byder på. Med erfaring fra Vietnam, er du godt klædt på til en international karriere i Vietnam, Asien eller resten af verden.