Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Spar 400 kr. på rejseforsikring
Studysea er eksperter i Sydøstasien
Læs på et australsk universitet
Lav studieafgift og leveomkostninger
Campus med godt studiemiljø
RMIT Vietnam er en underafdeling af australske Royal Melbourne Institute of Technology, bedre kendt som RMIT. Universitetet åbnede i 2001 og har i dag omkring 6000 studerende og undervisere fordelt over afdelinger i både Ho Chi Minh City og Hanoi. På RMIT Vietnam er du sikret undervisning og faciliteter af samme høje kvalitet som i Australien, blot med en lavere studieafgift, og samtidig får du mulighed for at opleve Vietnams righoldige kultur og sammensatte historie. Vietnam har de sidste mange år oplevet stærk økonomisk vækst, men leveomkostningerne er alligevel så lave, at din SU kan strække sig langt. RMIT Vietnam nyder international anerkendelse og tilbyder en bred række uddannelser inden for blandt andet design og kommunikation over ledelse, økonomi og business studies. Et studieophold på RMIT Vietnam kan også give dig en fordel når du er færdig med din uddannelse. Undersøgelser viser, at virksomheder verden over ofte vælger kandidater fra RMIT. Du kan vælge at læse på RMIT Vietnam som study abroad studerende i 1-2 semestre eller vælge en hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.
Søger du ind på RMIT Vietnam, kan du vælge at læse enten i hovedstaden Hanoi eller i Ho Chi Minh City, Vietnams største by. Hanoi er en by i rivende udvikling, der samtidig har bevaret sit kulturelle særpræg og status som en af landets ældste byer med en historie, der går mere end tusind år tilbage. Her ligger campus i et af byens nye, topmoderne kvarterer med alt fra shoppingcentre, biografer og restauranter lige nærheden. Ho Chi Minh City, tidligere kaldt Saigon, er Vietnams største by. Her ligger RMIT’s Saigon South Campus som tilbyder en række af de bedste faciliteter med et stort sports- og fitnesscenter samt campuscafeer hvor du kan få et bredt udvalg af både vietnamesisk og vestlig mad. RMIT Vietnam støtter over 60 sportsklubber og studenterforeninger fordelt på de tre campusser. Du får derfor rige muligheder for et aktivt socialt liv ved siden af studiet.
Besøg RMIT Vietnam’s hjemmeside