På San Diego State University kan du læse som study abroad og sabbatårsstuderende i et eller to semestre. Universitetet har et bredt udvalg af fag og uddannelser, som er opdelt i følgende fagområder:
Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder
Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.
Søg i universitetets database for at finde fag og følg vejledningen nedenfor. Bliver du ikke ledt ind på siden, så luk den og prøv igen.
Du kan også søge fag i denne database. Angiv fagområde i “Keywords or phrase” under “Course filter” for at se fag indenfor dit relevante studieområde, og brows herefter igennem fagene. Vær opmærksom på at læse fagenes Prerequisites (dvs. fag du bør have læst forinden). Prerequisites er nødvendige for studerende, der læser hele uddannelser at opfylde, men for study abroad studerende giver det en indikation af hvilken baggrundsviden du skal have for kunne følge faget. Vær desuden opmærksom på, om fagene udbydes på det semester, hvor du skal på udlandsophold.
Vær opmærksom på, at studerende, der læser hele uddannelser på SDSU har førsteret til fagene. Det betyder at du ikke garanteres at få plads på din førsteprioritet, og du bør derfor have flere hold i tankerne, når du tilmelder dig fag. Der er især efterspørgsel på Business-fag på SDSU.
Søger du fag i denne database, skal du være særligt opmærksom på fagkoderne. Her kan du nemlig ikke vælge uddannelsesniveau, og du vil derfor både se fag undervist på bachelor- og kandidatniveau. Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på. Fag undervist på kandidatniveau indikeres via fagkode 5xx eller højere.
Eksempelvis: ACCTG 501 – Advanced Financial Accounting (et regnskabsfag på kandidatniveau)
12-15 credits på bachelorniveau eller 9-12 credits på kandidatniveau på San Diego State University svarer som regel til 30 ECTS, men husk; det er din danske uddannelses institution, som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.
De fleste fag på SDSU giver 3 credits og dermed kan du forvente at skulle følge 4 til 5 fag på bachelorniveau eller 3-4 fag på kandidatniveau.
Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Når du har fundet dit fag via universitetets database, kan du klikke på fagtitlen og derefter se en kort fagbeskrivelse. Har du behov for mere detaljerede fagbeskrivelser, kan du kontakte Studysea for vejledning.
På SDSU kan du læse fag i et eller to semestre i dit sabbatår.
Søg i universitetets database for at finde fag og følg vejledningen nedenfor:
Du kan også søge fag i denne database. Angiv fagområde i “Keywords or phrase” under “Course filter” for at se fag indenfor dit ønskede studieområde, og brows herefter igennem fagene. Vær opmærksom på at læse fagenes Prerequisites, der angiver, hvilke forudsætninger der er for, at man kan læse det enkelte fag. Prerequisites er nødvendige for studerende, der læser hele uddannelser at opfylde, men for sabbatårsstuderende giver det en indikation af hvilken baggrundsviden du skal have for at kunne følge faget. Vær desuden opmærksom på, om fagene udbydes i den periode, hvor du skal på udlandsophold.
Vær opmærksom på, at studerende, der læser hele uddannelser på SDSU har førsteret til fagene. Det betyder at du ikke garanteres at få plads på din førsteprioritet, og du bør derfor have flere hold i tankerne, når du tilmelder dig fag. Der er især efterspørgsel på Business-fag på SDSU.
Søger du fag i denne database, skal du være særligt opmærksom på fagkoderne. Her kan du nemlig ikke vælge uddannelsesniveau, og du vil derfor både se fag undervist på bachelor- og kandidatniveau. Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på. Fag undervist på bachelorniveau indikeres via fagkode 100 til 499. Som sabbatårsstuderende med en gymnasial uddannelse i bagagen, anbefaler vi, at du følger fag undervist på introniveau. Det vil sige fag, der har 100-200 i fagkoden.
Eksempelvis: ACCTG 201– Financial Accounting Fundamentals (et regnskabsfag på introniveau)
12-15 credits på bachelorniveau på San Diego State University svarer som regel til 30 ECTS, som er det normale for en dansk fuldtidsstuderende at læse på et semester.
De fleste fag på SDSU giver 3 credits og dermed kan du forvente at skulle følge 4 til 5 fag på bachelorniveau.
Når du har fundet dit fag via universitetets database, kan du klikke på fagtitlen og derefter se en kort fagbeskrivelse. Har du behov for mere detaljerede fagbeskrivelser, kan du kontakte Studysea for vejledning.
Er du interesseret i universitetets øvrige programmer, så kontakt Studysea for mere information.