Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Socialt netværk med andre Studysea-studerende
Blandt de 200 bedste universiteter i USA
9 campusbygninger i hjertet af Boston
God studiedestination
Lige i Bostons bymidte finder du det prestigefyldte private universitet Suffolk University. Universitetet er blandt USA’s 200 bedste universiteter ifølge U.S. News & World Report. På Suffolk vil du opleve et af USA’s mest internationale universiteter. Universitetet har 7.560 studerende hvor næsten 20%(1.431) er internationale fra over 100 lande. Lærestaben har gennem årene modtaget flere priser og legater for forskning og du er derved garanteret undervisning i topklasse. Er du interesseret i at læse business eller jura, så er Suffolk University det oplagte valg, da universitetet er et af de bedste indenfor disse fagområder ifølge U.S. World & News Report.
Universitetets 9 campusbygninger er smeltet sammen med Bostons travle gader, restauranter og seværdigheder. Boston, også kaldet The City of Firsts, er en af USA’s ældste byer og hovedstaden i den amerikanske delstat Massachusetts. Boston er en fantastisk studieby idet 30% af byens befolkning er studerende og hjem til flere anerkendte universiteter som Harvard og MIT. I dag huser Boston over 50.000 internationale studerende. I din fritid kan du besøge den flotte Boston Public Garden og nationens første offentlige opførte bibliotek Boston Public Library. Som studerende på Suffolk kan du benytte dig af universitetets kulturprogrammer såsom home-away-from-home program og cultural adjustment support. Programmerne introducerer dig til universitetet og den amerikanske kultur, så du nemt og hurtigt kan tilpasse dig dine nye rammer. De mange klubber, organisationer, sociale- og akademiske programmer gør at du aldrig kommer til at kede dig. Er du til sport kan du glæde dig ved Bostons mange titelvindende sportshold såsom NBA holdet Boston Celtics og NFL holdet New England Patriots.