Sydney Business School, University of Wollongong

Sydney Business School ligger i hjertet af Sydney og er en gren af det anerkendte offentlige research universitet, University of Wollongong (UOW).

390

Studerende

32

Nationaliteter

1997

Etableret

Studysea kan gratis vejlede og hjælpe dig med ansøgningen

Studiemuligheder på Sydney Business School

 

Hel masteruddannelse (kandidat)

 

Study abroad på kandidatniveau

 

Certifikater og diplomer på kandidatniveau

Sydney Business School, University of Wollongong

 

Ved Sydney Business School kan du specialisere dig inden for business. Læs en mastergrad på kun 1,5 år eller 2 forskellige masteruddannelser på 2 år. Skolen blev etableret i 1997 og hører under det anerkendte University of Wollongong som du finder syd for Sydney. Universitetet har ikke eksisteret særlig længe men rangerer i dag som et af de bedste unge universiteter i verden (Times Higher Education Young University Rankings, 2019) med en fin 29. plads. Ifølge QS World University Rankings (2019) er Sydney Business School på globalt plan vurderet til at være et 5-stjernet universitet. Med en uddannelse fra Sydney Business School får du den rette ekspertise, gode lederskabsevner og et stærkt internationalt netværk blandt studerende og undervisere ved Sydney Business School og University of Wollongong. Beliggenheden i Sydneys centrale forretningsdistrikt gør det oplagt at supplere din læring med et studierelevant job.

 

Studiemiljø

 

Sydney Business School ligger ved havnen Circular Quay, i den prestigefulde ende af Sydneys centrale business distrikt. Klasseværelserne har udsigt til operahuset og Sydney Harbour Bridge. Her er der også nem adgang til offentlige transport som bus, tog og færger.

Sydney er den største, ældste og mest moderne storby i Australien. Den anses også for at være en af de mest studievenlige byer i Australien (Student Cities Australia) og var rangeret som 4. bedste studieby af QS Best Student Cities rankings i 2014, 2015 og 2016. Sydney udstråler liv med masser af underholdning, muligheder og en venlig lokalbefolkning.

 

Besøg Sydney Business School’s hjemmeside

Studiemuligheder på Sydney Business School

 

På universitetet kan du læse hele uddannelser eller fag på kandidatniveau inden for disse fagområder:

 

  • Accountancy
  • Business
  • Finance
  • Human Resource Management
  • International Business
  • Logistics/Supply Chain Management
  • Marketing

Study abroad (studieophold)

Hvordan finder jeg fag?

Er du study abroad studerende, kan du finde frem til alle fagene der udbydes til study abroad studerende i denne databasen. Du kan skal vælge linket under Postgraduate Calendar da der kun udbydes fag på kandidatniveau på Sydney Business School. Søger du fag på bachelorniveau skal du læse på et af de øvrige fakulteter under University of Wollongong. Husk at vælge Sydney under campus når du søger efter fag.

 

Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket niveau faget er på. Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis Economics (ECON). Yderligere viser det første tal i talrækken, hvilket år/niveau på uddannelsen faget er på. Hvis tallet er 8, vil det være på 1.år (semester 1 og 2) og er det på 900 eller derover vil det derimod være på 2. år af en masteruddannelse (semester 5 og/eller 6). Eksempelvis: ECON802 – The Economics of Global Business Challenges vil undervises på første år af en masteruddannelse.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

24 credit points på Sydney Business School svarer som regel til 30 ECTS men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit. De fleste fag på Sydney Business School giver 6 eller 12 credit points.

 

Hvor finder jeg fagbeskrivelser?

Hvis dit studieophold skal indgå i din danske uddannelse, skal du søge om forhåndsgodkendelse af fag. Dertil skal du som regel medsende fagbeskrivelser på de fag du ønsker at få merit for. På Sydney Business School er fagbeskrivelserne tilgængelig online. Følg vejledningen foroven under Hvordan finder jeg fag?. Når du har søgt og kommer til resultatlisten, kan du klikke på hvert enkelt fag og her får du så både en subject description samt info om hvor og i hvilke sessioner faget udbydes. Er der ikke tilstrækkelig information kan du kontakte Studysea.

Hel uddannelse på kandidatniveau

Læs hel uddannelse på kandidatniveau

 

På Sydney Business School kan du læse en hel uddannelse på kandidatniveau (masteruddannelse). Du kan også læse et Graduate Certificate eller Graduate Diploma. Bemærk at du endvidere har mulighed for at kombinere to masteruddannelser og blive færdiguddannet på kun to år. En enkel masteruddannelse vil for det meste tage halvandet år at gennemføre.

 

Studieperioder

 

Et akademisk år på Sydney Business School består af 3 terminer:

 

  • T1: februar – maj (ansøgningsfrist 31. januar)
  • T2: maj – august (ansøgningsfrist 8. maj)
  • T3: august – november (ansøgningsfrist 14. august)

 

De fleste uddannelse har studiestart i alle terminer. Er du i tvivl, så kontakt Studysea.

 

Er ansøgningsfristen overskredet, kan du stadig nå at blive optaget såfremt der stadig er en ledig plads på den uddannelse du gerne vil søge ind på.

 

 

Ovenstående ansøgningsfrister gælder for dig som vil søge ind på en hel masteruddannelse. Vil du søge study abroad studieophold kan du se gældende ansøgningsfrister på University of Wollongong.

Studieafgiften (tuition) på Sydney Business School

 

Som studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Du betaler som udgangspunkt en afgift pr. session. En masteruddannelse tager som minimum 4 eller 6 sessioner (3 fag pr. trimester) at gennemføre. De fleste ‘almindelige’ masteruddannelser er 4 sessioner.

Studieafgiften for en masteruddannelse i 2020 er:

 

  • fra 47.088 – 60.192 australske dollars (AUD) for 4 sessions
  • fra 62.784 – 80.256 australske dollars (AUD) for 6 sessions

 

Er du SU-berettiget, kan du søge om udlandsstipendium. Læs mere under finansiering. Vil du se senest opdaterede priser, kan du klikke ind på den enkelte uddannelse op universitetets hjemmeside og klikke på international students+ for at se den gældende studieafgift.

 

Få overblik over økonomien

 

Vi sender dig gerne en budgetskabelon. Skabelonen kan give dig et overblik over eventuelle indtægter og de udgifter du kan forvente igennem dit uddannelsesforløb. Når du har udarbejdet et budget, kan du vedlægge det i dine legatansøgninger. Kontakt os for en budgetskabelon.

 

Scholarships

 

Som international studerende har du mulighed for at søge scholarships ved Sydney Business School som kan reducere din studieafgift.

 

Ansøgningsgebyr

 

Der er intet ansøgningsgebyr når du søger igennem Studysea.

Boligmuligheder i Sydney

 

Universitetet tilbyder på nuværende tidspunkt ikke kollegieværleser eller studieboliger og anbefaler The Study Sydney Accommodation til at finde studieboliger, lejligheder m.m. i Sydney. Du kan finde information om generelle priser for de forskellige boligtyper og leveomkostninger i Sydney her.

Study abroad (studieophold)

Optagelseskrav

 

For at blive optaget som study-abroad studerende, skal du opfylde følgende:

 

  • have gennemført en bachelor eller professionsbachelor
  • opfylde kravene til de fag du søger ind på
  • opfylde engelskkravene

Hel uddannelse på kandidatniveau

Optagelseskrav

 

Optagelseskrav for hele uddannelser afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt Studysea for mere information.

Study abroad (studieophold)

Study abroad ansøgningsvejledning

 

For at søge ind som study-abroad (studieophold) studerende ved Sydney Business School, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det til Studysea sammen med dokumenterne forneden:

 

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres hos Studysea)
  • Verificeret kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse (eller anden dokumentation på dine engelsk sprogkundskaber)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk
  • Kopi af dit pas i god kvalitet
  • Udfyldt og underskrevet persondata samtykke til studier formular

Hel uddannelse på kandidatniveau

For mere information og hjælp til ansøgningen

 

Er du interesseret i at søge ind på Sydney Business School (UOW) kan Studysea vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej.