Gratis, personlig og kompetent vejledning
Gratis legatpakke
Socialt netværk med andre Studysea-studerende
Blandt “Best Value Schools”
Undervisning i små hold
Internationale studerende
Thomas Jefferson University er et privat universitet i Philadelphia, Pennsylvania på den amerikanske østkyst. Universitetet blev grundlagt helt tilbage i 1824. Ifølge US News er Jefferson nr. 24. på listen over Best Value Schools, så du vil få en uddannelse fra et et anerkendt og prestigefyldt universitet. Her kan du bl.a. studere spændende fag indenfor Architecture, Business, Design, Engineering, Fashion & Textiles, Health, Science og Social Science. Du får et tæt samarbejde med dine medstuderende på små hold med én underviser pr. 13 studerende. Med studerende fra over 40 lande vil du hurtigt få venner fra hele verden. Læser du en uddannelse på Thomas Jefferson University, vil du udvikle dig fagligt, blive del af et internationalt fællesskab og få gode karrieremuligheder.
Jefferson har to campusser i Philadelphia, som med halvanden million indbyggere er Pennsylvanias største by. Den ene campus ligger i byens østlige nabolag, East Falls, som er kendetegnet ved smukke victorianske huse og grønne omgivelser. Kun 10 minutters togkørsel herfra finder du universitetets anden campus, som ligger i bymidten. Når du har fri, kan du vandre i de naturskønne områder, læse i parken eller prøve nye retter på Philadelphias lækre restauranter og caféer. Philadelphia spiller også en vigtig rolle i den amerikanske historie. Her blev både USA’s uafhængighedserklæring og forfatning underskrevet i Independence Hall, hvor du kan se de historiske dokumenter. Det er let at udforske byen til fods, på cykel eller via byens fremragende offentlige transportsystem. Elsker du sport, kan du blive en del af the Jefferson Rams og spille baseball, basketball, fodbold og andre medrivende sportsgrene på campus. På Jefferson har du rig mulighed for at få nye oplevelser både på campus, i midtbyen og i de naturskønne omgivelser.
Besøg Thomas Jefferson University’s hjemmeside