University of Wollongong in Dubai

Studer i Dubai på University of Wollongong in Dubai (UOWD). Oplev lækre Dubai på dette prestigefyldte universitet som er et af de ældste i Dubai. Studysea kan gratis hjælpe dig med ansøgningen.

university of wollongong in dubai uowd

Studiemuligheder på University of Wollongong in Dubai

Study abroad

Study abroad på bachelorniveau

Study abroad på kandidatniveau

Hel uddannelse

Hel bacheloruddannelse

Hel masteruddannelse (kandidat)

Hel Ph.d.

Øvrige

Sabbatår med universitetsstudier

Engelsk sprogkurser

Universitetsforberedelseskurser

4400

Studerende

117

Nationaliteter

40

Forskellige nationaliteter blandt undervisere

University of Wollongong in Dubai

 

University of Wollongong in Dubai (UOWD) blev etableret i de Forenede Arabiske Emirater i 1993 af det anerkendte universitet, University of Wollongong Australia, som er rangeret blandt verdens top 2% af universiteter.

 

University of Wollongong i Dubai har med over 4.400 studerende fra 117 forskellige lande, og et akademisk personale der består af undervisere fra 40 forskellige lande, samlet det bedste fra den vestlige undervisning i et multikulturelt læringsmiljø. Her er der både mulighed for at studere en hel bachelor- og kandidatuddannelse eller blot tage et enkelt semester på universitetet. UOWD tilbyder desuden akademisk engelsk og universitetsforberedelseskurser.

 

Studiemiljø

 

Dubai har i de seneste år vist sig som et af verdens førende forretningslande, og har lynhurtigt udviklet sig til en luksuriøs international kosmopolitisk storby. Med førende infrastruktur, moderne teknologi og imponerende bygninger i verdensklasse er det alle tiders sted at starte sin internationale karriere.

Udover at Dubai er et af verdens førende forretningslande, er det også en populær feriedestination hvor solen skinner året rundt. Som studerende i Dubai har du kort afstand til kridhvide strande og masser af underholdning i form af sociale arrangementer og aktiviteter.

 

I Dubai får du blandt andet mulighed for at svømme med delfiner, besøge et af de mange spændende museer, stå på ski i Mellemøstens første indendørs skipark, tage i biografen eller i zoologisk have blot for at nævne nogle få af Dubais mange oplevelser.

Studiemuligheder på University of Wollongong in Dubai

 

På University of Wollongong in Dubai kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller hele bachelor- eller kandidatuddannelser. Som et af Dubais største universiteter, kan du finde spændende fag og uddannelser inden for flere discipliner.

University of Wollongong in Dubai har følgende fakulteter:

 

  • Finance and Accounting
  • Engineering and Information Science
  • Business and Management
  • Arts and Humanities (Kun kandidatniveau)

 

 

Study abroad

 

Hvordan finder jeg fag?

Er du study abroad studerende, kan du finde frem til alle fagene der udbydes i universitets handbook her.

  1. Klik på “subjects”.
  2. Under “award type” vælger du “undergraduate” for fag på bachelorniveau eller “postgraduate” for fag på kandidatniveau.
  3. Vælg “on campus” under “delivery mode”.
  4. Vælg “Dubai” under “delivery location”
  5. Under “year” vælger du det år du skal afsted og herefter vises alle de fag der udbydes.
  6. Klik ind på det fag du er interesseret i klik herefter på “Dubai” under availabilities i øvre højre hjørne. Herefter kommer info frem omkring hvilke semestre/session at faget udbydes.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

24 credit points på University of Wollongong in Dubai svarer som regel til 30 ECTS men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit. De fleste fag på University of Wollongong in Dubai giver 6 credit points.

 

Hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau

 

Se hvilke bacheloruddannelser eller kandidatuddannelser du kan læse som international studerende.

Studiestart

 

Der er studiestart tre gange om året.

 

Studieperioder

 

  • Autumn: September – december
  • Winter: Januar – marts
  • Spring: April – juli
  • Summer: juli – august

 

Bemærk at ovenstående perioder dækker fra studiestart til sidste eksamen, men ikke orientering for nye studerende som typisk afholdes ugen før studiestart.

 

Vi anbefaler at du søger ind senest en måned før studiestart da du også skal have tid til at søge om visum.

 

Studiekalender

 

Se vigtige datoer for fremtidige studieår.

Studieafgiften (tuition) på University of Wollongong in Dubai

 

Hvad koster et semester study abroad?

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet. Studieafgiften pr. semester i 2020 er:

 

  • 27.405 dirham (AED) for bachelorstuderende (for 4 fag)
  • 17.934-18.280 dirham (AED) for kandidatstuderende (for 2 fag)

 

Du har mulighed for at søge om SU, udlandsstipendium  og udlandsstudielån som helt eller delvist kan dække dine udgifter. Læs mere under finansiering af studieophold.

 

Hvad koster en hel uddannelse?

Studieafgiften på hele uddannelser varierer.

Du har mulighed for at søge om SU, udlandsstipendium og udlandsstudielån som helt eller delvist kan dække dine udgifter.

 

Få overblik over økonomien

 

Vi sender dig gerne en budgetskabelon. Skabelonen kan give dig et overblik over eventuelle indtægter og de udgifter du kan forvente igennem dit uddannelsesforløb. Når du har udarbejdet et budget, kan du vedlægge det i dine legatansøgninger. Kontakt os for en budgetskabelon.

Universitetets studieboliger

 

University of Wollongong in Dubai har forskellige typer studieboliger tilgængelige for internationale studerende nær selve universitetet. På Jebel Ali Gardens er der eksempelvis mulighed for at bo i en 3-værelses delelejlighed for 3700 AED om måneden.

 

Læs mere om studieboligerne på UOWD.

Study abroad (studieophold)

Optagelseskrav

 

For at blive optaget som study abroad studerende på University of Wollongong in Dubai, skal du opfylde følgende:

 

  • Opfylde kravene til de fag du søger ind på
  • Være tilmeldt en videregående uddannelse i Danmark
  • Have fået fagene på UOWD forhåndsgodkendt af din danske uddannelsesinstitution

Hel uddannelse på bachelorniveau

Optagelseskrav

 

Optagelseskrav for hele uddannelser på bachelorniveau afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt Studysea for mere information.

Hel uddannelse på kandidatniveau

Optagelseskrav

 

Optagelseskrav for hele uddannelser på kandidatniveau afhænger af den uddannelse du søger ind på. Kontakt Studysea for mere information.

Udveksling

Udvekslingsaftaler i Danmark

 

Har dit uddannelsessted en udvekslingaftale med UOWD kan du muligvis søge ind som udvekslingsstuderende. Vær opmærksom på at antallet af udvekslingspladser er begrænset og at udvekslingspladserne typisk tildeles studerende med de højeste karakterer. Opfylder du ikke kravene til udveksling, kan du stadig søge study abroad via Studysea. Ved study abroad, er det UOWD’s egne adgangskrav som gælder. Ansøgere som opfylder disse, vil normalt blive optaget, da der ikke er begrænsning på antallet af studiepladser. Se sektionen for study abroad.

Study abroad (studieophold)

Hvordan søger jeg ind på University of Wollongong in Dubai?

 

For at søge ind som study abroad studerende ved University of Wollongong in Dubai, skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende det til Studysea sammen med dokumenterne forneden:

 

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres hos Studysea)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Kopi af dit pas i god kvalitet
  • Udfyldt og underskrevet persondata samtykke til studier

 

Ansøgning og supplerende dokumenter sendes til Studysea.

 

Ansøgningsgebyr

 

Der er intet ansøgningsgebyr når du søger igennem Studysea.

 

Ansøgningsfrister

 

  • Senest 5 uger før studiestart.

Hel uddannelse på bachelorniveau

For mere information og hjælp til ansøgningen

 

Er du interesseret i at søge ind på University of Wollongong in Dubai kan Studysea vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej.

Hel uddannelse på kandidatniveau

For mere information og hjælp til ansøgningen

 

Er du interesseret i at søge ind på University of Wollongong in Dubai kan Studysea vejlede dig gratis. Tag kontakt til vores studievejledning i dag, så hjælper vi dig på vej.

Udveksling

Udvekslingsaftaler i Danmark

 

Har dit uddannelsessted en udvekslingsaftale med University of Wollongong in Dubai, kan du muligvis søge en udvekslingsplads.

 

Vær opmærksom på at antallet af udvekslingspladser er begrænset og at udvekslingspladserne typisk tildeles studerende med de højeste karakterer.

 

Vil du søge ind som udvekslingsstuderende skal du søge direkte igennem dit uddannelsessted. Opfylder du ikke kravene til udveksling, kan du stadig søge study abroad via Studysea. Ved study abroad, er det UOWD’s egne adgangskrav som gælder. Ansøgere som opfylder disse, vil normalt blive optaget, da der ikke er begrænsning på antallet af studiepladser.

 

Se sektionen for study abroad.

Vil du vide mere om University of Wollongong i Dubai? Kontakt Studysea for gratis vejledning og hjælp til ansøgningen.