På University of Wollongong kan du læse som study-abroad studerende i 1-2 semestre eller hel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Universitetet har et bredt udvalg af fag og uddannelser som er opdelt i følgende fakulteter:
Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder.
Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.
UOW’s study abroad program giver dig mulighed for at læse fag som du kan få meritoverført til din uddannelse i Danmark. Du kan læse i et eller to semestre som study abroad studerende.
For at finde fag på UOW skal du søge i denne database og følge vejledningen forneden:
Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket niveau faget er på. Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis Biologi (BIOL). Det første tal i talrækken, viser hvilket år på uddannelsen faget normalt undervises på. Hvis tallet er 1, vil det være på 1.år (semester 1 og 2) og er det på 300 vil det derimod være på 3. år (semester 5 og 6). Fag fra 800 og derover er på kandidatniveau.
Eksempelvis: BIOL215 – Introductory Genetics (Introductory Genetics, Biologi, 2.år)
24 credit points på University of Wollongong svarer som regel til 30 ECTS, men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit. De fleste fag på University of Wollongong giver 6 credit points.
Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit studienævn eller uddannelsessted i Danmark, vil det oftest være nødvendigt at vedlægge dokumentation i form af detaljerede fagbeskrivelser for de fag du ønsker at få merit for på UOW. Du finder fagbeskrivelserne ved at følge vejledningen foroven for at finde fag og derefter klikker du ind på det ønskede fag i søgeresultatet. Klik dernæst på “print” i højre side og gem siden som pdf.
Se hvilke hele bacheloruddannelser du kan læse på UOW:
Se hvilke hele uddannelser på kandidatniveau du kan læse ved at klikke på linket forneden: