På Yamanashi Gakuin University’s International College of Liberal Arts kan du læse som study abroad og sabbatårsstuderende i 1-2 semestre eller hel uddannelse på bachelorniveau. Universitetet har et spændende udbud af fag, som er opdelt i følgende fagområder:
Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder
Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.
iCLA’s study abroad program giver dig mulighed for at læse fag, som du kan få meritoverført til din uddannelse i Danmark. Du kan læse i et eller to semestre som study abroad studerende.
Er du study abroad studerende, kan du se de fag der udbydes her:
Vælg mellem fag, der matcher dine interesser eller som passer til din danske uddannelse, men husk; det er din danske uddannelsesinstitution, der afgør om faget forhåndsgodkendes og iCLA som afgør om du kan optages på faget. Vær opmærksom på om faget undervises i forårssemestret (spring) eller efterårssemesteret (fall), og således om faget er tilgængeligt på det semester, hvor du skal på udlandsophold.
Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis economics (ECON). Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på. iCLA tilbyder kun fag undervist på bachelorniveau og som study abroad studerende kan du vælge mellem fag undervist på 1. til 4. år.
Eksempelvis: ECON101 – Microeconomics (et økonomifag på 1. år)
12-15 credits på bachelorniveau på iCLA svarer som regel til 30 ECTS, men husk; det er din danske uddannelses institution, som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.
De fleste fag på iCLA giver 3 credits og dermed kan du forvente at skulle følge 4 til 5 fag. Du må højst læse 18 credits (6 fag) i et semester.
Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted, skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Når du har fundet dit fag via universitetets Course List, kan du fra denne side finde Course Syllabi for din relevante studieperiode. Gå til bunden af siden og find fagbeskrivelserne under “Helpful Resources for Exchange Students”.
iCLA’s sabbatårsprogram (gap year) giver dig mulighed for at læse fag i et eller to semestre. Du sammensætter selv dit studieprogram med fag (primært på introduktionsniveau). Programmet er relevant for dig der har gennemført en gymnasial uddannelse, men endnu ikke er tilmeldt en videregående uddannelse.
Er du sabbatårsstuderende, kan du se de fag der udbydes her:
Vælg mellem fag, der matcher dine interesser. Vær opmærksom på om faget undervises i forårssemestret (spring) eller efterårssemesteret (fall), og således om faget er tilgængeligt på det semester, hvor du skal på udlandsophold.
Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis economics (ECON). Det første tal i fagkoden angiver hvilket år/niveau faget undervises på.
Eksempelvis: ECON101 – Microeconomics (et økonomifag på 1. år)
Som sabbatårsstuderende, med en gymnasial uddannelse i baggagen, anbefales du at søge fag på introniveau, dvs. fag, som undervises på første eller andet år og starter med 1-tal eller 2-tal i fagkoden. Det er i sidste ende op til universitetet hvilke fag de godkender dig til. Fagene på faglisten for sabbatårsstuderende er allerede nøje udvalgt til sabbatårsstuderende i forhold til niveau.
12-15 credits på bachelorniveau på iCLA svarer som regel til 30 ECTS, hvilket er et fuldtidssemester på et universitet i Danmark.
De fleste fag på iCLA giver 3 credits og dermed kan du forvente at skulle følge 4 til 5 fag på bachelorniveau. Du kan højst læse 18 credits (dvs. 6 fag) i et semester.
Når du har fundet fag du er interesseret i kan du fra denne side finde Course Syllabi for din relevante studieperiode. Gå til bunden af siden og find fagbeskrivelserne under “Helpful Resources for Exchange Students”.
På iCLA kan du læse en bachelor i International Liberal Arts. Læs mere om iCLA’s bacheloruddannelse og se uddannelsens opbygning, og læse om de forskellige major studies (studieretninger), som du i løbet af din uddannelse kan læse.