fbpx

Uddannelse i Vietnam

Studér i Vietnam! Oplev kontrasternes land og en af verdens hurtigstvoksende økonomier. Her er en kort landebeskrivelse for dig, som overvejer Vietnam som studiedestination.

Studysea kan gratis vejlede og hjælpe dig med ansøgningen

Universiteter i Vietnam

læs på rmit vietnam

RMIT Vietnam

Studysea vejleder

Din personlige vejleder

Mickey Kromann-Jensen

Ring på tlf. 69 13 70 23

Send email

Studér i Vietnam

Hvis du leder efter en unik og spændende destination til dine studier, bør Vietnam helt sikkert være på din radar. Vietnam er en af de hurtigst voksende økonomier i Asien og byder på en spændende blanding af moderne byer, historiske traditioner og høj akademisk standard på udenlandske institutioner, der er kommet til, og har etableret sig, i landet. Et godt eksempel på dette er RMIT Vietnam, en underafdeling af australske Royal Melbourne Institute of Technology, hvor du er sikret undervisning og faciliteter af samme høje kvalitet som i Australien, blot med en lavere studieafgift, og samtidig med muligheden for at opleve Vietnams rige kultur og sammensatte historie. Studysea kan hjælpe dig med at realisere dine drømme, hvis du vil læse et semester eller en hel uddannelse på vores partneruniversitet i Vietnam.

Perfekt balance mellem natur og storbyliv

Vietnam tilbyder en fantastisk kombination af pulserende storbyer og imponerende natur. Byer som Ho Chi Minh City og Hanoi emmer af energi med deres moderne skyskrabere, livlige caféer og kulturelle attraktioner, men du behøver ikke at tage langt væk fra byerne for at finde ro i Vietnams storslåede natur. Kun en kort tur væk kan du udforske grønne rismarker, frodige bjerge, Vietnams ikoniske Halong Bay, der er et must for naturelskere, og betagende strande, hvor du kan nyde den tropiske sol og det klare vand. Uanset om du foretrækker byens summende atmosfære eller naturens ro, vil Vietnam give dig det bedste fra begge verdener og en enestående balance mellem eventyr og afslapning.

Vietnams attraktive leveomkostninger

En af de største fordele ved at studere i Vietnam er de lave leveomkostninger, hvilket betyder, at du kan leve meget komfortabelt på din SU. Boliger, mad og transport er væsentligt billigere end i mange vestlige lande, hvilket giver dig mere frihed til at fokusere på dine studier og opleve alt, hvad landet har at tilbyde. På RMIT Vietnam kan du tilmed læse uddannelser af samme høje kvalitet som i Australien, men til en overkommelig pris, hvilket gør Vietnam til et oplagt valg for studerende, der ønsker at kombinere uddannelse med eventyr. Og med den gæstfrihed, varme og nysgerrighed, som vietnameserne er kendt for, vil du med sikkerhed hurtigt føle dig hjemme og blive en del af landets unikke kultur.

oliver kandidat artificial intelligence rmit vietnam
Jeg vil sige at SU’en rækker en del længere i Vietnam end i Danmark, så der vil typisk være luft i budgettet til oplevelser og fornøjelser.

Oliver Harold, hel kandidatuddannelse på RMIT Vietnam

Hvad kan Studysea tilbyde?

Overvejer du at studere i Vietnam, på det universitet, som Studysea samarbejder med, kan vi gratis vejlede dig og hjælpe dig med ansøgningen, SU, legater, bolig, visum og andet praktisk som du skal have styr på før du kan rejse afsted. Ved Studysea kan du forvente personlig og kompetent vejledning. Der er mange gode grunde til at søge igennem Studysea, hvis du vil studere i udlandet. Forneden kan du se hvilke typer ophold vi kan hjælpe med, hvis du drømmer om at komme til Vietnam:

 

Fakta om Vietnam

Befolkningstal: 98 millioner
Hovedstad: Hanoi
Største by: Ho Chi Minh City
Sprog: Vietnamesisk
Areal: 331.210 kvadratkilometer

 

Motorcykler er en fast del af hverdagsbilledet i Vietnam! Uanset hvor du befinder dig, vil de mange tohjulede køretøjer altid være i dit synsfelt, især i de store byer som Hanoi og Ho Chi Minh City. I Ho Chi Minh City er der hele 7,4 millioner motorcykler, og i Hanoi over 5 millioner. Det er flere motorcykler, end der er indbyggere i hele Danmark!

Visum til uddannelse

Du skal have et studievisum til Vietnam, uanset længden på dit ophold. Visum skal søges ved den vietnamesiske ambassade. Når du søger via Studysea, vejleder vi dig om hvordan du søger.

Arbejde mens du studerer

Et studievisum giver dig ret til at studere, men ikke automatisk til at arbejde. Hvis du vil arbejde ved siden af dine studier, skal du ansøge om en separat arbejdstilladelse.

Arbejde efter afsluttet uddannelse

Når du afslutter din uddannelse, kan du ansøge om en arbejdstilladelse, hvis du får et jobtilbud fra en vietnamesisk virksomhed. Arbejdstilladelsen kræver dokumentation fra din arbejdsgiver, og du skal typisk have en gyldig opholdstilladelse for at ansøge.

SU til uddannelse i Vietnam

Du har mulighed for at få SU med til Vietnam, både til meritgivende studieophold (study abroad) samt til hel uddannelse. Bemærk at ikke alle uddannelser kan godkendes og vi anbefaler at du går i dialog med Studysea før du søger ind på en uddannelse. Når du søger via Studysea, hjælper vi dig med at få uddannelsen godkendt til SU. Udover SU og SU lån, er det også muligt at få SU’s udlandsstipendium og udlandsstudielån med til study abroad ophold samt hele uddannelser på kandidatniveau (masteruddannelser). Lær mere om dine finansieringsmuligheder.

Kort over universiteter