fbpx

Sofie Topp

Sofie Topp er student fra Nordsjællands Grundskole og Gymnasium og læser nu sin bacheloruddannelse i Business Administrations på Paris School of Business (PSB) og fag, der hører under hendes major i International Management. Drømmer du også om at læse hele eller dele af din uddannelse i den verdensberømte kulturby, så læs med her og bliv inspireret af Sofies oplevelser med PSB og Paris som studiedestination.

 

Hvorfor valgte du at læse hele din bacheloruddannelse på Paris School of Business?

Jeg ville rigtigt gerne læse en hel bacheloruddannelse i udlandet. Jeg ville også gerne studere business, og så virkede PSB bare som det rigtige valg, fordi det ligger i Paris, som er en af de fedeste byer.

 

Hvad er de tre bedste ting ved PSB og undervisningen?

  1. Der er mange forskellige kulturer på universitetet. Mine medstuderende kommer fra hele verden, hvilket betyder, at jeg har fået internationale venskaber og dermed en bedre forståelse for forskellige kulturer, fordi jeg arbejder med folk fra Indien, USA, Mexico, Columbia osv.
  2. Undervisningen er meget forskellig, så det bliver aldrig kedeligt. Det kommer meget an på underviseren, men jeg har haft lektioner med case studies, business games, normal undervisning, gruppearbejde osv.
  3. De tilbyder nogle spændende majors, som man ikke nødvendigvis ser i Danmark. Bl.a. tilbydes Luxury Management som en major, så hvis man er interesseret i mode, er det helt klart en fordel at tage en bacheloruddannelse på Paris School of Business. I Paris ligger der også mange luxury Maisons som Louis Vuitton, Dior og Hermés, så vælger man en major i fashion, er man helt naturligt tæt på de største modebrands.

 

Hvordan boede du og hvad er dine anbefalinger som studerende i Paris?

Jeg boede cirka 10 minutter udenfor den 13. arrondissement i Ivry sur Seine i en studiebolig med mit eget (lille) køkken, samt bad og toilet. Jeg har absolut elsket at bo der, da det er et meget stille område og en af mine rigtig gode veninder bor samme sted. Mange boliger i Paris er allerede indrettet med møbler, hvilket er en kæmpe fordel. Desuden bor mange i Paris her kun i seks måneder før de flytter videre, så det er nemt at finde møblerede boliger, hvis man for eksempel skal være i Paris i et semester.

Det kan godt virke uoverskueligt at finde bolig i Paris, så man skal have god tålmodighed. Det er helt normalt at skulle tage metroen i 40-45 minutter til de steder man skal hen, fordi byen er så stor, så man skal ikke blive afskrækket fra at finde en bolig, der ligger et stykke væk fra universitetet eller andet. Derudover vil jeg anbefale at man allerede har en bolig, når man kommer herned, og så kan man altid flytte igen efter. Man skal være opmærksom på, at der er mange ”scams”, fordi der er så mange, som skal have bolig, når de starter i skole, og så er der helt sikkert områder, som jeg ville holde mig fra at bo i, herunder 18, 19 og den 20. arrondissement.

 

Hvilke oplevelser fra din tid i Paris skiller sig særligt ud?

Jeg har været her i over to år, så jeg har allerede mange oplevelser, der skiller sig ud. Jeg har både set fyrværkeriet fra Eiffel Tårnet på Bastille dagen, jeg har været til hestevæddeløb, været i Disneyland, rejst til andre dele af Frankrig for at udforske andre byer, været i pools om sommeren, når det har været 40 grader, og så har jeg skabt rigtig gode minder i Paris sammen med mine venner. Jeg har gået i skole cirka tre dagen om ugen, og udnyttet de resterende fridage til at udforske byen. Paris er en stor by, så der er altid noget nyt at se eller noget man kan deltage i. Når vejret har tilladt det, er jeg taget til en af de mange hyggelige parker, der ligger i Paris, for at læse en bog eller snakke med en veninde. Der er også mange hyggelige små cafeer, hvor man kan få god og relativt billig mad, og så har jeg udnyttet at man kommer gratis ind på museer, når man er under 26, eller som minimum til reduceret pris. På den måde er man ikke tvunget til at nå det hele på én gang, men kan komme tilbage når man vil.

 

Hvad har været det bedste ved at søge igennem Studysea?

Man kan altid få hjælp. Jeg skulle faktisk have været i Australien, men kom det ikke på grund af Corona, men Mickey var rigtig hjælpsom med at finde frem til andre muligheder. Han hjalp mig igennem min proces med at ansøge i Paris, og svarede på alle de spørgsmål jeg havde om uddannelse og om livet i Paris. Jeg skrev mails med ham og fik svar med det samme, og hvis der var ting som skulle diskuteres i flere detaljer, ringede han. Det var så dejligt at have nogen, der kendte systemet, og som kunne hjælpe mig igennem, for processen kunne til tider godt virke uoverskuelig at komme igennem.

 

 

Vil du også studere i udlandet? Få gratis vejledning via Studysea

Navn

Sofie Topp

Universitet i udlandet

Uddannelse i udlandet

Bachelor of Business Administrations

Kategori
Alumne, Paris School of Business
Tags
bachelor, business, business administration, Frankrig, hel bachelor, Paris, Paris School of Business, PSB