Studysea er officiel repræsentant i Danmark for Macquarie. Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder som gratis kan vejlede dig om dine studiemuligheder på Macquarie og hjælpe dig med din ansøgning hertil.
Der er mange legater at hente. Gennem Studysea får du adgang til vores gratis legatpakke, der indeholder vejledning om legatsøgning, ansøgningseksempel, budgetskabelon, ansøgningsbekræftelse, legatguide og legatliste, så du kommer godt fra start med legatsøgningen.
Udover OSHC forsikringen er det en god idé at tegne en rejseforsikring. Studysea samarbejder med Gouda og vi giver dig 400 kroner i rabat hvis du bestiller din Gouda rejseforsikring via Studysea. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun studerende som har søgt ind og er blevet optaget på Macquarie University via Studysea.
Via Studysea, kan du få tilbud på og sammenligne OSHC forsikringer (den lovpligtige sundhedsforsikring) fra flere forsikringsselskaber.
Studerende som optages på Macquarie University via Studysea inviteres til et pre-departure møde, hvor du kan møde andre studerende som skal afsted i samme studieperiode via Studysea og få svar på de sidste praktiske spørgsmål før afrejse.
Via Studysea’s Facebookgruppe for tidligere, nuværende og fremtidige studerende i Australien, kan du møde andre danske Studysea studerende.
Flere Studysea fordele
Macquarie University er unikt beliggende i hjertet af Australiens største højteknologiske område i North Ryde og tilbyder 126 hektar land som giver plads og frihed. Kun 15 kilometer fra Sydney er campus som er det perfekte sted at studere, og du kan altså nå bycentrum på blot 18 minutter med metroen, der går direkte fra universitetets station. Ja du læste rigtigt; universitetet har sin egen togstation!
Macquarie University er et offentligt universitet som er rangeret blandt de øverste 1 procent i verden. Macquarie er kendt for at uddanne kandidater som er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Universitetet har et godt ry for forskning og har hele 25 institutter og forskningscentre til rådighed. Macquarie er skarpe indenfor innovation og har flere forskere som står for revolutionerende opdagelser der har ændret verden.
På Macquarie University har de intet mindre end 1,8 millioner trykte og elektroniske bøger på biblioteket som højteknologiske robotter kan levere på få minutter. Du finder adskillige innovative studieområder med plads til fordybelse. Sidst men ikke mindst finder du også 50 meter opvarmet udendørs og 25 meter indendørs swimmingpools, fodboldbaner, tennisbaner, basketballbaner, squashbaner, kampsportsområde, gymnastiksal, privat hospital, rum til medieproduktion, digitale videnskabslaboratorier og meget mere. Det lyder vanvittigt, ikke?
Som international studerende på Macquarie University findes der en række scholarships du kan søge og dermed spare penge på studieafgiften.
Mangfoldigheden er i højsædet og på Macquarie University finder du studerende og medarbejdere fra mere end 100 lande. De tilbyder en række tjenester, der støtter studerende fra kulturelt forskellige baggrunde.
Glem alt om grå dage og regnvejr! I Sydney er solen nærmest altid på din side. Med varme somre og milde vintre kan du nyde udendørsaktiviteter året rundt – om det er en afslappende dag på stranden, sport med venner eller en tur i den grønne natur omkring campus. Her får du det perfekte vejr til at tage en pause fra bøgerne og opleve alt hvad byen og omgivelserne har at byde på.