På Macquarie University kan vi hjælpe dig med at søge studieophold (udveksling) eller hel uddannelse på både bachelor- og kandidatniveau. Udfold sektionerne forneden for at se dine studiemuligheder. Du kan følge fag og uddannelser inden for bl.a. disse fagområder:
Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder
Study abroad er en betegnelse for et studieophold i udlandet, hvor du ikke afslutter en hel uddannelse i udlandet. Study abroad minder meget om udveksling og varer 1-2 semestre. Ved udveksling rejser du ud gennem en udvekslingsaftale på din danske uddannelsesinstitution og får hjælp af det internationale kontor. Ved study abroad finder du selv et relevant universitet i udlandet, du ønsker at læse på. Vælger du et af Studysea’s partneruniversiteter, får du gratis hjælp af Studysea gennem ansøgningsprocessen. Se uddybning på vores side om udveksling og study abroad.
MQ’s study abroad program giver dig mulighed for at læse fag (kaldt courses) som du kan få meritoverført til din uddannelse i Danmark. Du kan læse i et eller to semestre som study abroad studerende.
Er du study abroad studerende, kan du læse mere om dine studiemuligheder. Du kan finde alle fagene via universitets handbook ved at følge disse trin:
På Macquarie kan der være restriktioner på nogle fag som du ikke kan læse som study abroad studerende. Dette kan være både generelle restriktioner, men også restriktioner som er specifikke til et bestemt fakultet, fagområde eller fag. Når du har fundet fag, så krydstjek med listen her så du risikerer ubehageligt overraskelser senere i forløbet. Se gældende restriktioner på fag ved MQ.
Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket niveau faget er på.
Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget ligger indenfor, eksempelvis Biologi (BIOL). Yderligere viser det første tal i talrækken, hvilket niveau faget er på. Hvis tallet er fra 1-5, vil det være på bachelorniveau og er det på 6-9 vil det derimod være på kandidatniveau.
Eksempelvis: BIOL602 – Evolution (Evolution, Biologi, kandidatniveau)
På Macquarie University svarer 40 credit points til 30 ECTS. De fleste fag på Macquarie giver 10 credit points. Dvs. 4 fag svarer til et fuldtidssemester á 30 ECTS. ECTS konverteringen er derfor således: 1 ECTS = 1,33 credit points på Macquarie eller 1 credit point = 0,75 ECTS. Husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.
Det er muligt at læse færre fag på Macquarie, men grundet visumreglerne, skal du læse mindst 3 fag i et semester. 3 fag (30 credit points) på MQ vil svare til 22,5 ECTS. På MQ afhænger studieafgiften af det antal fag du læser. Du vil dermed opnå en besparelse på studieafgiften (tuition), ved at læse færre fag. Vigtig info! Dit udlandsstipendium vil også blive tilsvarende lavere da det afspejler det antal ECTS du får forhåndsmerit. Læs mere om studieafgiften på MQ.
Skal du have dine fag forhåndsgodkendt til merit vil dit uddannelsessted ofte kræve at du vedlægger fagbeskrivelser med din ansøgning. Du kan søge efter, og downloade, de detaljerede fagbeskrivelser (unit guides) i denne søgefunktion. Finder du ikke fagbeskrivelsen for dit fag, så klik i stedet på “archived unit guides” og søg på tidligere år.
Er du sabbatårsstuderende, kan du læse mere om dine studiemuligheder. Du kan finde alle fagene via universitets handbook ved at følge disse trin:
Som sabbatårsstuderende, med en gymnasial uddannelse i bagagen, anbefales du at søge fag på intro niveau, dvs. fag som undervises på første eller andet år. Det er i sidste ende op til universitetet hvilke fag de godkender dig til.
På Macquarie University svarer 40 credit points til 30 ECTS hvilket er et normalt fuldtidssemester på et dansk universitet. Du har dog mulighed for at læse færre fag (ned til 3 fag). De fleste fag på Macquarie giver 10 credit points.
Det er muligt at læse færre fag på Macquarie, men grundet visumreglerne, skal du læse mindst 3 fag i et semester. 3 fag (30 credit points) på MQ vil svare til 22,5 ECTS på et dansk universitet. På MQ afhænger studieafgiften af det antal fag du læser. Du vil dermed opnå en besparelse på studieafgiften (tuition), ved at læse færre fag. Læs mere om studieafgiften på MQ.
Se hvilke hele uddannelser, du kan læse:
Se hvilke hele uddannelser, du kan læse:
Bemærk at du kan læse enten en taught degree eller en research degree. En taught degree er med undervisning hvor en research degree primært er med forskning.