1. Hvornår kan du rejse ud på studieophold?
Heldigvis er de fleste videregående uddannelser i dag tilrettelagt således at du har mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet. Det vil sige at uanset om du læser på universitetet, erhvervsakademiet, til sygeplejerske eller lærer, så har du muligheden for at rejse ud, uden at forlænge din studietid. Tjek din studieordning og se hvornår et studieophold passer bedst ind. F.eks. er der for universitetsstuderende ofte indlagt et mobilitetsvindue på 5. semester som er oplagt til studieophold i udlandet. På de kortere videregående uddannelser er det ofte mest oplagt at rejse ud på 3. eller 4. semester. Som udgangspunkt, anbefaler vi dig at rejse ud der hvor der er mest fleksibilitet i din studieplan – dvs. det semester hvor du har flest valgfag.
2. Hvor vil du gerne studere og hvad vil du læse i udlandet?
Hvad er din motivation for at rejse ud? Vil du opleve en anden kultur, forbedre dine sprogkundskaber, styrke din faglige profil eller søger du blot en afveksling fra hverdagen og studielivet i Danmark? Læs mere om hvorfor du bør studere i udlandet. Nogle vægter det faglige højest, og andre sætter oplevelsen og det sociale som første prioritet. Uanset hvad din motivation er, kan vi hjælpe dig med at finde de fag, det universitet og den studiedestination som bedst opfylder dine ønsker. Se listen over vores study abroad universiteter.
3. Hvilken type studieophold vil du afsted på?
Vil du på udvekslingsophold eller et selvarrangeret studieophold (study abroad) i udlandet? Vejlederne på dit studie vil ofte kunne hjælpe dig afsted til udlandet via de aftaler din uddannelsesinstitution har. Når du rejser via en udvekslingsaftale slipper du for at betale undervisningsafgift. Dog er du begrænset til de uddannelsesinstitutioner som din danske uddannelsesinstitution har aftaler med. Derudover er det også oftest begrænset hvor mange udvekslingspladser der er tilgængelige på de enkelte institutioner. Vil du afsted som udvekslingsstuderende skal du oftest forberede dig mindst 1,5 år før afrejse, da ansøgningsfristerne oftest ligger et år forude. Af den grund vælger mange studerende at tage på selvarrangeret studieophold i stedet.
Når du tager på selvarrangeret studieophold, kan du frit vælge hvilken uddannelsesinstitution i udlandet du vil læse på. Når du læser uden for Norden vil du som regel skulle betale undervisningsafgift. Heldigvis har du mulighed for helt eller delvist at få udgiften dækket under udlandsstipendieordningen.
Ud over det frie valg, så er der også andre fordele ved at tage på et selvarrangeret studieophold. En af fordelene er fleksible ansøgningsfrister. Er du sent ude med planlægningen kan du altså stadig nå at komme afsted da mange udenlandske universiteter har løbende optagelse eller korte ansøgningsfrister. Sidst, men ikke mindst, så er der en masse muligheder for at få hjælp til at arrangere dit studieophold. Er du interesseret i at studere på et af Studysea’s partneruniversiteter, kan vi hjælpe dig igennem hele processen.
4. Hvad koster det at studere i udlandet?
Mange studerende tror at det er dyrt at studere i udlandet når man tager på et selvarrangeret studieophold. Det kan det også hurtigt blive, hvis man tager til studielande som USA, Canada, England, Australien og New Zealand hvor både undervisningsafgifterne og leveomkostningerne er relativt høje. Vælger du derimod vækstregioner i Asien er udgifterne rigtig lave. Faktisk kan du komme afsted helt gratis eller endda tjene penge på at rejse ud! Det skyldes at nogle uddannelsesinstitutioners undervisningsafgifter kan dækkes helt af udlandsstipendiet. På samme tid er leveomkostningerne så lave at din SU er mere end tilstrækkelig. Det overskud du får fra din SU kan du så bruge til f.eks. at dække dine rejseudgifter. Altså er økonomien ikke længere en hindring for dig som vil studere i udlandet. Vil du på et billigt studieophold kan du også med fordel se på universiteter i EU især i Cypern, Spanien og Grækenland. Det skyldes ikke dels at leveomkostningerne mange steder er noget lavere end i Danmark, men også at udgifter til rejse, forsikringer, visum osv. er noget lavere til europæiske destinationer. USA, Australien og England er fortsat nogle af de mest populære studielande. Vil du hertil, er der stadig gode muligheder for at få finansieret dine studier, også selvom dit udlandsstipendium ikke dækker det hele. I USA findes der også offentlige universiteter i Californien hvor studieafgiften er på niveau med universiteter i Asien og EU. Generelt svinger priserne meget i USA mellem de forskellige universiteter. Se og sammenlign studieafgifter på vores study abroad universiteter.
Når du har fået afklaring på spørgsmålene foroven er du klar til næste fase – ansøgningen. Husk at du altid kan tage kontakt til vores studievejledning. Det er helt gratis og uforpligtende.