29 apr Udveksling i Barcelona: Gør drømmen til virkelighed via Studysea og UAB
Sol, strand, spanske specialiteter og Sagrada Família-kirken i baghaven. De ting lyder måske uforenelige, men ikke desto mindre, er det hvad du kan forvente at få, hvis du lader Barcelona danne rammen for dit udlandssemester.
Fantastisk studiedestination
Med sin perfekte kombination af charmerende, gamle kvarterer og gode badestrande, er den catalanske hovedstad Barcelona let at falde for og næsten umulig at forlade. Oplev byens historie og betagende arkitektur eller slap af på de gyldne sandstrande, der indbyder til en pause fra studierne. For Emilie, der, under sin uddannelse, tog et study abroad ophold i Barcelona, var de bedste fritidsaktiviteter da også “at udforske byen til fods, tage på stranden og deltage i lokale festivaler”. Og selvom stranden lokker lokale og internationale i hobetal, er meget af aktiviteten i byen centreret omkring den gamle bydel og de smalle gader, der er fyldt med restauranter, caféer og natklubber, hvor du kan udforske det pulserende natteliv, når solen går ned. Når dagene er fyldt med studie og aftenerne med dine yndlingsaktiviteter, bliver din studietid i Barcelona både berigende og sjov.
En oplevelse, der virkelig skiller sig ud fra mit ophold, var at udforske Barcelonas rige kulturarv. Jeg nød især den imponerende arkitektur, de lækre madoplevelser og den energifyldte atmosfære i byen
Læs Emilie Sigrid alumneprofil
Læs på Autonomous University of Barcelona
Barcelona er hjemsted for det prestigefyldte universitet Autonomous University of Barcelona (UAB), der er et populært study abroad universitet blandt internationale studerende og Studysea ansøgere. UAB har campus i hjertet af Barcelona i den historiske Sant Pau-bygning, hvorfra universitetet tilbyder undervisning af høj kvalitet. Universitets hovedcampus ligger i Ballaterra, og herfra kan du på blot 20 minutter nå Barcelonas centrum med offentlig transport. Vil du på study abroad ophold på UAB, kan du vælge mellem tre programmer. Der er endvidere mulighed for at læse universitetsstudier i dit sabbatår på UAB. Hvilket program du skal vælge, afhænger af fagene, du ønsker at læse, studieperioden du skal være afsted i og på hvilken lokation, du ønsker at studere. Du kan ikke blande fag fra forskellige programmer. Vi har gjort dine muligheder overskuelige og samlet alt, hvad der er godt at vide om programmerne, nedenfor.
Pre-etablished Programme
Vælger du fag fra UAB’s Pre-established Programme, vil du få din daglige gang på det historiske Sant Pau-campus. Fagene undervises primært på engelsk og på dette program vil du udelukkende komme til at læse med andre internationale studerende. Fordele ved Pre-established Programme:
- Du forhåndsregistreres i fagene og ved dermed god tid før studiestart ved hvilke fag du får.
- Ingen begrænsning på antal studiepladser.
B&M Programme
UAB’s Business and Management (B&M) program er for study abroad studerende på kandidatniveau og minder på mange måder om Pre-established Programme. Du bør dog være opmærksom på at B&M Programme kun udbydes i efterårssemesteret. Fag fra B&M-programmet undervises på Sant Pau-campus, i centrum af Barcelona. Fagene undervises på engelsk og læses udelukkende af internationale studerende. Fordele ved B&M Programme:
- Du forhåndsregistreres i fagene og ved dermed i god tid før studiestart hvilke fag du får.
- Ingen begrænsning på antal studiepladser.
Selected Courses Programme
Fag fra Selected Courses Programme undervises på UAB’s hovedcampus Ballaterra, der ligger ca. 30 km fra Barcelonas centrum. Fagene undervises på enten spansk, engelsk og catalansk og har du mod på at udvide dine spanskkundskaber, er her din oplagte mulighed. Vær opmærksom på, at der er et begrænset antal studiepladser på fagene og at fagene først bekræftes ved studiestart. Fordele ved Selected Courses Programme:
- Bredere udbud af fagområde.
- Læs med lokale studerende.
Gap Year Programme
Vil du læse universitetsstudier i dit sabbatår på UAB, vil du modtage undervisning på Sant Pau-campus. Fagene undervises på engelsk og du vil udelukkende komme til at læse med internationale studerende. Vær opmærksom på at sabbatårsprogrammet kun udbydes i efterårssemesteret (september-december). Fordele ved Gap Year Programme:
- Få en unik oplevelse, der forbereder dig på det næste skridt.
- Et semester i Barcelona til at nyde byen og alt, hvad den har at byde på kulturelt og i fritiden.
Godt at vide om UAB og freemover studieophold
På UAB kan du læse fag på både spansk, catalansk og engelsk og på både bachelor- og kandidatniveau. Når du rejser på studieophold via Studysea, betragtes du som freemover (og altså ikke udvekslingsstuderende). Ved Studysea kalder vi “freemover ophold” for “study abroad ophold“. At det ikke er “udveksling”, betyder at du skal betale studieafgift (tuition fee) til UAB. Er du SU-berettiget, kan du få udlandsstipendium med fra SU til finansiering af studieafgiften. I 2024 er mindstesatsen for universitetsuddannelser 24.050 kroner for et semester med 30 ECTS. Tilsvarende koster et semester på UAB mellem 3,980 og 4,350 euro. Forskellen på studieafgiften og udlandsstipendiet er muligt at finansiere via SU’s udlandsstudielån eller legater fra private fonde. SU og SU-lån kan du også tage med dig til udlandet. Din uddannelsesinstitution i Danmark, skal godkende de fag du læser på UAB så du kan få merit, hvilket også er et krav for at kunne få udlandsstipendiet med. Studysea hjælper dig med den nødvendige dokumentation.
Hvorfor UAB via Studysea?
Der er mange gode grunde til at læse et semester i Spanien på UAB og mindst ligeså mange grunde til at lade Studysea hjælpe dig med at realisere drømmen.
FØRSTE DANSKE REPRÆSENTANT AF UAB
Studysea var den første danske uddannelseskonsulent til at repræsentere UAB, og det betyder at vi allerede har stor erfaring med at sende studerende til Barcelona. Det giver dig de bedste forudsætninger for et vellykket studieophold. Til UAB er vi stolte over at have en optagelsesrate på 100%! Når du søger igennem Studysea, bliver du tilknyttet en personlig vejleder, som gratis kan vejlede dig om dine studiemuligheder på UAB og hjælpe dig med din ansøgning.
SPAR 400 KRONER PÅ REJSEFORSIKRING
Studysea samarbejder med Gouda og vi giver dig 400 kroner i rabat, hvis du bestiller din Gouda rejseforsikring via Studysea. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder kun studerende som har søgt ind og er blevet optaget på Autonomous University of Barcelona via Studysea.
MØD DINE KOMMENDE MEDSTUDERENDE TIL PRE-DEPARTURE MØDE
Studerende som optages på UAB via Studysea inviteres til et pre-departure møde, hvor du kan møde andre studerende som skal afsted i samme studieperiode via Studysea og få svar på de sidste praktiske spørgsmål før afrejse.
SOCIALT NETVÆRK MED ANDRE STUDYSEA STUDERENDE
Via Studysea’s Facebookgruppe for tidligere, nuværende og fremtidige studerende i Spanien, kan du skabe kontakt til og møde andre danske Studysea studerende. Det giver gode muligheder for at høre erfaringer og sparre med andre.
BARCELONA BOLIGGUIDE
Hvis du læser på UAB’s Sant Pau campus i centrum af Barcelona, vil du højst sandsynligt finde det mest praktisk at bo i en lejebolig i byen. Studerende som optages via Studysea får bl.a. vores Barcelona boligguide som kan hjælpe dig godt fra start med boligsøgningen.
Kom godt fra start med legater
Selvom Spanien er et prisvenligt land for danske studerende, så luner det altid med ekstra støtte fra legater. Via Studysea kan du komme godt fra start med vores legatkit som bl.a. inkluderer vores legatguide, legatliste og budgetskabelon.
Mange flere fordele
Udover de specifikke fordele vedr. UAB, så nyder du også godt af de generelle fordele vi tilbyder (uanset universitet). Dette inkluderer bl.a. vores, pre-departure guide og meget mere. Læs mere her om fordele via Studysea. Husk, at Studysea er personlig vejledning helt gratis – kontakt os for at få en snak om dine muligheder.
Få gratis vejledning og hjælp til ansøgningen til UAB