Befolkningstal: 46,6 millioner
Største by: Madrid
Hovedstad: Madrid
Sprog: Spansk, aragonsk, baskisk, catalansk, galicisk og occitans
Spanien byder på adskillige muligheder for spændende kulturoplevelser og smukke destinationer. Besøg det bølgede landskab hvor vinmarkerne blomstrer og vingårdene tilbyder landets allerbedste lokale vine eller tag en lur imens byen lukker ned for en stund og holder siesta.
Spanien er det tredjestørste land i Europa næst efter Ukraine og Frankrig. Spanien har en befolkning på lidt over 46 millioner mennesker. De fem største og mest populære byer i Spanien er Madrid, Barcelona, Valencia, Sevilla og Zaragoza. Landet er kendt for dets fantastiske folkefærd, de smukke strande, flamingodansen og ikke mindst de farverige folkefester. Gastronomien er en essentiel del af Spaniens kultur og derfor er det en oplevelse værd at dykke ned i. Det spanske køkken er blandt andet kendt for Paella, Tortilla og Tapas. Så hvis du er studerende i Spanien er det oplagt at nyde i selskab med et glas sangria.
Spaniens kulturrigdom er unik, enestående og fyldt med forskellighed. Landets kunstneriske side er fyldt med museer og bygningsværker i verdensklasse. Mange steder kan der opleves mesterværker af internationale kunstnere. De historiske byer bringer besøgende tilbage i tiden. Det alsidige og lidenskabelige Spanien er kontrasternes land, med en omfattende historisk arkitektonisk og kulturel arv.
Spanien er det land med det mest mangfoldige klima. Det betyder, at klimaet er enormt varieret landet over og Spanien har en lang række forskellige klimazoner. Det varme middelhavsklima, der også kaldes fugtigt subtropisk klima, er det mest dominerende klima i Spanien, og findes langs de fleste kyststrækninger. De Kanariske Øer har et tropisk klima med temperaturer der ligger meget stabilt og svinger fra 18 til 26 °C det meste af året. Ønsker du en kontrast til det varme klima og de smukke strande er der også rig mulighed for at mærke det kølige vejr i Spaniens populære skiområder hvor du kan kickstarte dagens oplevelser i frisk natur med skiløb.