31 mar Skal du med til Sydkorea? Studysea gør udveksling til Hanyang University til virkelighed uanset gennemsnit
At studere i udlandet er en unik og berigende oplevelse, der åbner døre til kulturel forståelse og personlig udvikling. Og når det kommer til at vælge en destination for din udvekslingsoplevelse, er Sydkorea et land rig på kulturarv, moderne teknologi og enestående uddannelsesmuligheder.
Hvis du overvejer at tilbringe et semester eller to i Sydkoreas hovedstad Seoul, er der mange gode grunde til at sætte Hanyang University øverst på din liste over valg. Her får du et top privat universitet, med fremragende faciliteter og studiemiljø. Selvom kvaliteten er i top, så er studieafgiften så lav at den er fuldt dækket af SU’s udlandsstipendium – dermed gratis for dig! Og gratis, det er Studysea’s hjælp og vejledning også da Studysea er officiel dansk repræsentant for Hanyang University. Når du rejser til Hanyang via Studysea er der mange fordele. Søger du et nemt og gnidningsfrit forløb, er vi klar til at gøre din udvekslingsrejse til virkelighed.
Hanyang University: Din gateway til Sydkoreas kulturelle rigdom
Med campus beliggende i hjertet af Seoul, en af verdens mest livlige og dynamiske byer, byder Hanyang University studerende velkommen med en blanding af tradition og innovation. Med en historie, der går tilbage til 1939, har universitetet etableret sig som et førende forskningsuniversitet i Sydkorea og internationalt. Hanyang University tilbyder et bredt udvalg af fagområder, herunder ingeniørvidenskab, business, humaniora, og meget mere. Uanset om du er interesseret i at udforske den nyeste teknologi eller dykke ned i Sydkoreas rige kulturarv gennem humanistiske studier, giver Hanyang University dig mulighed for at skræddersy dit studieophold efter dine interesser og mål.
Fordele ved at læse på Hanyang:
- Stort udbud af fag på bachelorniveau undervist på engelsk
- Ingen krav til karakterer eller engelsk sprogtest
- Lav studieafgift som oftest bliver fuldt dækket af udlandsstipendiet fra staten (afhænger af valutakursen).
- Højt rangeret og internationalt anerkendt forskningsuniversitet
- Nummer et, for internationale studerende i Sydkorea
- AACSB akkrediteret
Studysea: Gør udvekslingsmuligheder udenom eget universitet nemt og overskueligt
At planlægge en udvekslingsrejse kan virke som en overvældende opgave, især hvis du søger igennem dit danske universitets udvekslingsaftaler, hvor ansøgningsfrister, karakterkrav, begrænset antal pladser osv. kan gøre drømmen besværlig at opnå. Heldigvis får du, med Studysea ved din side, hjælp hele vejen. Vi hjælper dig med alt fra ansøgningsprocessen til vejledning om fag, visum, forsikring, legatsøgning og bolig m.m. Studysea er officiel repræsentant i Danmark for Hanyang University og vi kan dermed gratis hjælpe dig med ansøgningen hertil samt vejlede dig.
På Hanyang, kan vi hjælpe med study abroad (studieophold) med fag på bachelorniveau. Du skal være indskrevet på en videregående uddannelse for at læse et semester på Hanyang. Er du studerende på en kandidatuddannelse, kan du muligvis få godkendt fag som ligger på 4. år af bacheloruddannelserne på Hanyang.
Fordele ved at rejse til Sydkorea via Studysea:
- Vores hjælp er gratis
- Du får personlig og kompetent vejledning
- Mød andre danskere som skal til Sydkorea via Studysea
- Vi har et ubegrænset antal studiepladser
- Vi har mange års erfaring og har hjulpet danske studerende til Sydkorea siden 2013
- Vi kan hjælpe dig afsted uanset om du læser på AU, CBS, DTU, SDU eller et andet universitet, professionshøjskole eller erhvervsakademi i Danmark
- Og meget mere
Vi har lavet en universitetsprofil for Hanyang University, hvor du finder mere praktisk info (f.eks. fag, ansøgningsfrister osv.). Vil du vide mere eller hjælpes i gang med en ansøgning, så kontakt Studysea i dag. Læs også om Alberte (erhvervsøkonomi) og Davids (international virksomhedskommunikation) studieophold eller Fatimas cand.merc. studier på netop Hanyang.