03 apr Du kan stadig nå at komme på udveksling i år
Er du først lige kommet på tanken eller gik plan A i vasken?
Måske har du fået afslag på forhåndsmerit? Måske er den udvekslingsplads du har fået alligevel ikke helt dig? Eller måske er du først lige kommet på idéen omkring udveksling? Uanset din situation, så har du via Studysea stadig mulighed for at komme på udveksling efter sommerferien. I denne artikel har vi samlet nogle af de universiteter der giver god mening at overveje, hvis du er kommet lidt sent ud af starthullerne, men stadig vil have et ophold stablet på benene hurtigt og uden unødigt stress.
OBS! Artiklen er målrettet dig som vil på et meritgivende studieophold som del af din videregående uddannelse. Nogle af universiteterne omtalt vil dog også være mulige at komme til, hvis du overvejer et studieophold i dit sabbatår.
Du har stadig gode muligheder for at komme afsted via Studysea
Hvis din drøm er at komme på udveksling i efteråret 2026, er der stadig gode muligheder for det. Via Studysea’s partneruniversiteter er der ofte fleksible eller senere ansøgningsfrister sammenlignet med udveksling via dit eget universitet. Derudover slipper du for at søge med spredehagl og kan vælge lige præcist det universitet du vil til – vi har nemlig ingen pladsbegrænsning og derfor kan du forvente at blive optaget så længe du opfylder universitetets adgangskrav – som ligeledes er mere fleksible både hvad angår karakter- og engelskkrav.
Vælg dit universitet med omhu
“Føler du dig lidt sent ude, kan det give mening at overveje et universitet som har en overkommelig ansøgningsproces, hurtigt svar på optagelse, sen studiestart og som du har råd til uden at være afhængig af legater” udtaler uddannelseskonsulent og stifter af Studysea, Mickey Kromann-Jensen. Han forklarer at, studerende som vælger et dyrt universitet som har studiestart om få måneder (f.eks. juli) vil ofte skulle prioritere ansøgningen til det udenlandske universitetet, samt forhåndsmeritansøgningen via det danske uddannelsessted. Først derefter har man tiden til at fokusere på legatsøgning. Hvis det hele falder på at få et bestemt beløb hjem via legater, kan det være en fejlslagen strategi.
Du kan stadig nå at søge legater, og mange kan også søges under opholdet. Hvis du kan få likviditeten til at hænge sammen, f.eks. via finansiering med udlandsstipendium og udlandsstudielån, så behøver du ikke at afskrive de dyrere universiteter. Da vi ved, at både økonomi og tid for de fleste er en hindring, hvis man kommer lidt sent i gang, anbefaler vi at du ser lidt nærmere på universiteterne i denne artikel.
Udlandsstipendium fra staten kan dække hele eller en del af udgiften til studiet
Ved meritgivende studieophold i udlandet, kan du finansiere studieafgiften (tuition fee) via SU’s udlandsstipendium og evt. også udlandsstudielån. Læser du en universitetsuddannelse, er mindstesatsen 25.000 kroner for et semester. Det gælder studerende som læser erhvervsøkonomi, jura, psykologi og andre samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Læser du ingeniør, IT eller andre STEM uddannelser, er du bedre stillet, med mulighed for helt op til 52.100 kroner i tilskud til et semester – derved er der mange universiteter du kan læse på helt gratis. Både professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser har en højere mindstesats end universitetsuddannelserne. Se satserne for 2026. Er du i tvivl om hvad du kan få, så kontakt Studysea for vejledning da der er flere faktorer som har indflydelse. Er hele studieafgiften ikke dækket ind via udlandsstipendiet, kan du supplere med udlandsstudielån fra staten.
Studysea’s bud på gode muligheder til efteråret 2026
- Intet visum
- Billigt universitet
- Lave leveomkostninger
- Billigt at rejse til
- Ansøgningsfrist 15. juni
- Studiestart i september
- Intet visum
- Billigt universitet
- Lave leveomkostninger
- Billigt at rejse til
- Ansøgningsfrist 16. juni
- Studiestart i september
- Intet visum
- Billigt universitet
- Lave leveomkostninger
- Billigt at rejse til
- Løbende optagelse
- Studiestart i september
Paris School of Business (PSB)
- Intet visum
- Billigt universitet
- Billigt at rejse til
- Ansøgningsfrist 31. maj
- Studiestart i september/oktober
Rennes School of Business (RSB), Rennes eller Paris
- Intet visum
- Billigt universitet
- Billigt at rejse til
- Ansøgningsfrist 20. maj
- Studiestart i september
RMIT Vietnam, HCMC eller Hanoi
- Ekstremt lave leveomkostninger
- Ansøgningsfrist: 17. august
- Studiestart i oktober
Hankuk University of Foreign Studies (HUFS), Seoul, Sydkorea
- Meget billigt universitet
- Lave leveomkostninger
- Ansøgningsfrist 30. maj
- Studiestart i september
Bond University, Gold Coast, Australien
- Anerkendt privat universitet – dyrt, men du får 1.000 dollars legat og der er tid til at søge flere legater
- Studiestart i september (senere end andre australske universiteter)
- Anbefalet ansøgningsfrist: mindst 3 måneder før studiestart
Kaplan Business School, Adelaide, Brisbane, Melbourne, Sydney, Perth eller Gold Coast, Australien
- Billigt universitet (billigst i Australien)
- Studiestart i november
- Ansøgningsfrist: 24. juli
Få gratis hjælp og personlig vejledning via Studysea
Vil du søge ind på et af vores partneruniversiteter, kan vi hjælpe dig igennem ansøgningsprocessen. Vores vejledning er helt gratis for dig som studerende. Kontakt Studysea i dag.
Brug for hjælp? Tag endelig kontakt, vores vejledning er gratis.
Det er vigtigt at have realistiske forventninger. Studysea kan ikke garantere optagelse, bestemte fag eller merit, og det er din danske uddannelsesinstitution, der afgør forhåndsgodkendelse. Til gengæld kan det være en fordel at fokusere på tre ting: en enkel ansøgningsproces, destinationer med mindre administrative udfordringer – eksempelvis i EU hvor der ikke kræves visum – og et budget, der stadig kan hænge sammen, også selvom du ikke har søgt legater i god tid.
Bemærk at ansøgningsfrister kan ændre sig løbende. Vi tager desuden forbehold for fejl og mangler.