
23 jun Her er vores mest undervurderede study abroad-destinationer
Når man overvejer at læse i udlandet, falder tankerne ofte på storbyer som Sydney, London eller New York. Men verden er fuld af unikke studieperler, som mange overser, og det er netop her, nogle af de største oplevelser venter. I denne artikel får du fire af vores destinationer, der fortjener langt mere opmærksomhed, end de allerede får.
Det er nemt at blive tiltrukket af de mest kendte byer og universiteter, når man vil studere i udlandet. Men nogle destinationer er værd at kigge på, netop fordi de ikke er de første, du hører om, når snakken falder på udlandsstudier. For når en destination ikke er på alles radar, gemmer den ofte på oplevelser, du ikke finder andre steder, hvad enten det handler om autentiske møder med lokale, tættere fællesskaber på campus eller unikke kulturelle oplevelser. Herunder har vi udvalgt fire destinationer, der hverken er vores mest kendte eller populære, men som rummer alt det, der kan gøre et studieophold uforglemmeligt.
Vancouver Island, Canada
Canada er en af verdens mest elskede destinationer, men mens mange studerende flokkes til storbyerne Toronto eller Montreal, ligger Vancouver Island lidt uden for alfarvej – og det er netop pointen. Her får du alt det bedste af Canada, bare mere råt, mere roligt og mere rørende. Naturen er tæt på, byerne små og overskuelige, og der er plads til både fordybelse og studier uden storbyens støj og stress. Vil du ikke gå glip af storbylivet, så bare rolig! På lidt over en time kan du nemt komme til Vancouver på fastlandet med færge, hvor alt det velkendte fra storbyen venter. På den måde kan du få det bedste fra begge verdener.
Universiteter på Vancouver Island
Lincoln, New Zealand
Hvad er der i Lincoln, som du ikke finder i Auckland eller Wellington? Jo, her får du det ægte New Zealand, væk fra storbyens jag, men stadig tæt på det hele. Lincoln er endnu ikke overrendt af turister, og netop derfor kan du nyde naturen, roen og det lokale fællesskab i fulde drag. Her er der kort til både vandreture, ski og bungee jumping, og når du trænger til byliv, venter Christchurch kun en kort køretur væk med caféer, kultur og shopping. Med andre ord, så får du her både New Zealands smukke landskaber og imødekommende atmosfære.
Universiteter i Lincoln
Kofu, Japan
Måske er Japan ikke en overset destination, men Kofu er et sted, få udenlandske studerende kender til. Mens mange søger mod Tokyo og Osaka, byder Kofu og Yamanashi-regionen på en mere autentisk, fredelig og lokal atmosfære. Her lever du omgivet af bjerge, varme kilder og vinmarker med udsigt til ikoniske Mount Fuji. Og savner du storbyen, så ligger Tokyo kun halvanden time væk med tog. Kofu er til dig, der vil opleve Japan, før alle andre får øje på det.
Universiteter i Kofu
Mange flere destinationer venter på dig
Vancouver Island, Lincoln, Athen og Kofu er blot et lille udpluk af de spændende destinationer, hvor vi samarbejder med udenlandske universiteter. Uanset om du drømmer om at studere i en pulserende storby, på en solrig ø eller midt i storslået natur, står vi klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige match. Vi har samarbejdsuniversiteter på både velkendte og mere ukendte destinationer, så du kan vælge mellem alt fra klassiske studiebyer som London, Sydney og New York til mere unikke destinationer, hvor du får en anderledes og autentisk oplevelse – måske netop dér, hvor færre har sat kurs før dig.
Sådan kommer du i gang med dit studieophold
Kunne Vancouver Island, Lincoln, Athen eller Kofu være noget for dig? Der er mange gode grunde til at vælge en af disse study abroad-destinationer, og mindst lige så mange grunde til at lade Studysea hjælpe dig med at realisere drømmen. Vi tilbyder gratis, personlig og kompetent vejledning gennem hele processen, så du føler dig tryg og godt forberedt. Med Studysea får du støtte til alt fra valg af universitet til bolig og økonomi, så du kan fokusere på at få det bedste ud af dit studieophold. Vi har allerede hjulpet mange studerende med at skabe uforglemmelige oplevelser i både Canada, New Zealand, Grækenland, Japan og mange andre spændende destinationer. Lad os hjælpe dig med at finde den destination, der passer bedst til dig, og gøre dit studieeventyr til virkelighed!
Få gratis vejledning via Studysea