Læser du medicin kan du specialisere dig i mennesker, hvor du får et indblik i menneskets anatomi, sundhedspsykologi, fysiologi og biokemi. Du opnår en stor teoretisk viden om menneskekroppen, de sygdomme der angriber den og hvordan de behandles. Derudover vil du blive undervist i psykologi og etik så du lærer hvordan du bedst kommunikerer med patienterne. Du kan også specialisere dig i veterinærmedicin eller en sundhedsfaglig uddannele.
Medicin og sundhed er et globalt fag, som med fordel kan læses i udlandet. Læser du medicin og sundhed i udlandet, udviser du ambition, mod og selvstændighed. Derudover kan du opbygge et internationalt netværk og styrke dine jobmuligheder i Danmark og resten af verden. Du vil oveni drømmestudiet få en oplevelse for livet!
Du kan læse et væld af fag eller uddannelser inden for medicin og sundhed i udlandet. Nedenfor er et par eksempler på uddannelser, du kan læse:
Medicin
Molekylær medicin
Biomedicin
Veterinærmedicin
Ernæring og sundhed
Læser du enkeltfag i udlandet, styrker du din mulighed for at blive optaget på en dansk uddannelse via kvote 2, hvis du ikke opfylder optagelseskravene via kvote 1. Derudover kan du også øge chancen for at blive optaget på en hel uddannelse i udlandet.
Læser du fag i udlandet som en del af din danske uddannelse, kan du opnå helt unikke kompetencer og et perspektiv som adskiller dig fra dine danske medstuderende. Du har også mulighed for at skabe et internationalt netværk, som du kan benytte i fremtiden, hvis du ønsker at arbejde i udlandet.
Læser du en hel bachelor i medicin og sundhed i udlandet, kan du vælge at gå ud på det danske eller internationale arbejdsmarked efter endt uddannelse. Du kan også læse videre på en master (kandidat) i et lignende fagområde.
Læser du en master (kandidat) i medicin og sundhed i udlandet, får du et stærkt CV, som giver dig gode muligheder for at søge job i Danmark eller internationalt. Ønsker du at arbejde i udlandet, kan du skabe et netværk, som måske kan øge dine internationale karrieremuligheder.
Vil du læse videre i Danmark med din medicin og sundhed uddannelse fra udlandet, kan det godt være en krævende process med meget benarbejde. Der er nogle specifikke krav, som din udenlandske uddannelse skal leve op til før det kan blive meritoverført. Det gælder både hvis du læser et semester eller hel uddannelse i udlandet. Det er den danske uddannelsesinstitution, du søger ind på, som laver en faglig vurdering af din uddannelse. Har du meritgivende fag, kan du optages på eller fritages for dele af den danske uddannelse. Det afgør den danske uddannelsesinstitution. Bemærk også at der er særlige krav til visse professioner i Danmark fx læge.
Har du en uddannelse i medicin og sundhed, kan du fx søge karriere som læge, sygeplejerske, farmaceut og lignende. Forskningsarbejde er muligt hvis du har en kandidatuddannelse (master). Derudover kan du med en molekylær retning, arbejde inden for bioteknologi-, medicinal- og fødevareindustrien og hospitalsvæsenet i naturvidenskabeligt arbejde eller ingeniørarbejde. Vælger du en uddannelse inden for sundhed kan du fx få en fremtid i økologiomlægning, cateringvirksomheder, fødevarestyrelsen, konsulentarbejde. Det afhænger af dit speciale.