fbpx

Drømmer du om at studere i England eller Skotland?

Drømmer du om at studere i England eller Skotland?

Drømmer du om at læse en hel universitetsuddannelse i Storbritannien? Så er der hjælp at hente hos Studysea. Vi kan hjælpe dig med at søge ind på vores samarbejdsuniversiteter i Skotland og England. Læs med her.

 

Til trods for Brexit, er der stadig stor efterspørgsel på at studere på Storbritanniens mange anerkendte universiteter. Elsker du bare britisk kultur, deres unikke dialekter, de smukke bygninger og alt det som Storbritannien byder på? Kan du se dig selv med en britisk uddannelse, som pga. Commonwealth, anerkendes og beundres i store dele af verden? Så er Storbritannien det oplagte sted at studere og vi kan hjælpe dig med at realisere det.

 

Hvilke universiteter i Storbritannien kan jeg studere på?

Måske er du til et af de traditionelle og anerkendte Russell Group universiteter som f.eks. Newcastle University og Queens University Belfast. Måske søger du et moderne universitet som Manchester Metropolitan University som tilbyder spændende erhvervsrettede uddannelser. Eller måske drømmer du bare om at udleve studielivet i London på et godt og anerkendt universitet som City, University of London. Om du er til det ene, andet eller tredje, så kan vi hjælpe dig med at få ansøgt og vejlede dig om alt det andet praktiske inkl. SU godkendelse, visumsøgning og legatsøgning. Og har du overhovedet ingen anelse om hvilket universitet eller hvor du vil studere (eller hvad), så tag endelig fat i os her ved Studysea, så gør vi hvad vi kan for at vejlede og finde frem til det helt rigtige match for dig. Se alle de universiteter i England og Skotland som vi kan hjælpe dig til og vejlede omkring.

 

Hvad er karakterkravene i Storbritannien?

De britiske universiteter er kendt for at være ret fokuserede på karakterer. Og ikke mindst karakterer, men faktisk også de fag man har læst og karakteren opnået i de enkelte fag. F.eks. kommer englænderne med GCSE og A-levels, som til dels svarer til vores gymnasium. De specialiserer sig allerede i en tidlig alder for at kunne have de fag der kræves for optagelse på deres ønskede universitets uddannelse. Når du tjekker optagelseskrav ud på de britiske universiteter vil der ofte stå ABB, 2:1 degree eller noget andet som kan være vældig svært for en dansker at overføre til vores karaktersystem. Vi går ikke i detaljer med det her i artiklen, men efter mange års erfaring med ansøgninger til Storbritannien, kan vi nævne at mange universiteter vil kigge på et generelt karaktergennemsnit fra fx gymnasiet eller ens bachelor (hvis du søger en hel master) og lægger mindre vægt på de enkelte fag, simpelthen fordi uddannelsessystemer er forskellige. Derudover, er det også forskelligt hvordan universiteterne oversætter til den danske skala og universitet A kan altså have højere krav end universitet B, selvom der måske er samme optagelses krav baseret på A-levels. Som eksempel kræver University of Stirling i Skotland blot at danskere har et karaktergennemsnit på 7 for at opfylde adgangskravene til en bachelor- eller masteruddannelse. Skotland skiller sig i øvrigt også ud, da bacheloruddannelserne varer 4 år, mod 3 år i England og herhjemme.

 

Er karaktererne ikke høje nok til at blive optaget på et universitet i Storbritannien?

Nu blev det alligevel en smule teknisk, men for at opsummere, så skal du ikke hænge dig alt for meget i de lokale karakterkrav der angives, med mindre du altså har taget A-levels, IB eller lignende. F.eks. vil et karaktergennemsnit på 7 give dig adgang til rigtig mange muligheder. Har du under 7, har vi altså også haft succes med at hjælpe studerende med optagelse på psykologi, erhvervsøkonomi og andre eftertragtede uddannelser. Men har du ikke karakteren til at blive optaget direkte, så er der stadig håb forude. Via INTO har du mulighed for at få en “second chance” dels via et såkaldt pathway program som udbydes på de universiteter som har INTO centre på campus. Det smarte ved programmer som International Year One, er at du kan optages med lidt lavere karakterer og engelskkundskaber, men alligevel gennemføre en bachelor på normeret tid. Går du et niveau ned og læser et International Foundation program, som er et universitetsforberedelsesprogram, åbner der sig endnu flere muligheder, da rigtig mange britiske universiteter anerkendte dette. Det er noget hurtigere end at starte forfra med at læse A-levels.

 

Læs uddannelse på kandidatniveau (master) på blot et år

Ser vi på uddannelser på kandidatniveau, som du kan søge ind på efter du har gennemført en bachelor- eller professionsbachelor, så er Storbritannien også vældig interessant. Her kan du nemlig opnå en masteruddannelse på blot et år. De fleste universiteter er også meget mere fleksible i forhold til karakterkrav når der ansøges til en master. Og ikke nok med det, så er der også stor fleksibilitet omkring hvilken master du kan læse videre på – det behøver altså ikke altid at være en direkte forlængelse af din bacheloruddannelse.

 

Hvordan kommer jeg videre?

Vil du vide mere om at studere i Storbritannien eller er du parat til at igangsætte en ansøgning, så kontakt Studysea i dag. Vores hjælp er gratis, når du overvejer at ansøge til et af vores samarbejdsuniversiteter. Husk, det er vigtigt at du ikke selv opretter og indsender din ansøgning direkte. Studysea er et godkendt UCAS centre og har også repræsentant login til mange af vores samarbejdsuniversiteter. Din ansøgning skal være korrekt tilknyttet Studysea for at vi kan hjælpe dig.

Få gratis hjælp og vejledning