KVALITETSUDDANNELSER OG LAVE STUDIEAFGIFTER
Om du læser på Monash University i Australien eller Malaysia er underordnet. Kvaliteten på undervisningen er ens da samme akademiske standarder gælder på alle Monash campusser. Den største forskel er, at studieafgifterne er betydeligt lavere i Malaysia. Derudover er leveomkostningerne også lave, så du har mulighed for at spare en masse penge under dine studier.
TOP RANGERET OG UNIKKE FAG
På Monash Malaysia kan du bl.a. læse Business, Business and Economics, Engineering, Law og Performing Arts som er universitetets top-rangerede fagområder. Du kan også læse unikke fag som Islamic Studies, Malaysian Studies og Food Science.
CAMPUS ROTATION – UDVEKSLING
Monash har adskillige campusser i Australien og internationalt. Udover Malaysia, finder du Monash’s internationale campusser i Kina, Indien og Italien. Læser du en hel uddannelse på Monash Malaysia har du mulighed for at tage på udveksling eller at blive overflyttet til et af de andre Monash campusser.
GODT LOKALOMRÅDE OG LÆKRE STUDIEBOLIGER
Monash Malaysia er beliggende i Bandar Sunway, en forstad til landets hovedstad Kuala Lumpur. Forstaden huser nogle af landets bedste water parks, forlystelsesparker samt den imponerende Sunway Pyramid, et unikt tematiseret shopping center med fantastiske shoppingmuligheder. Med byens gratis shuttlebus, kan du nemt komme rundt. Tæt på campus finder du universitetets lækre og topmoderne studieboliger med bl.a. udendørs pool, fitnesscenter og en Starbucks café.
FANTASTISK STUDIEDESTINATION
Malaysia er et multikulturelt land med mange britiske indflydelser fra den gamle kolonitid. Her er befolkningen også engelsktalende, så du nemt kan strejfe omkring byen, spørge om vej og bestille mad uden overraskelser. Der er varmt året rundt og Malaysia er godt forbundet til resten af Asien med hele tre lufthavne i Kuala Lumpur alene. Der er mange lavprisselskaber i Malaysia, som er klar til at flyve dig til nærliggende lande til overkommelige priser. Du kan også udforske Malaysias smukke naturlandskaber og tage en tur i regnskoven hvor du kan møde orangutanger på Borneo.