fbpx

Spar mange penge på studieophold i 2025

besparelser på studieophold

Spar mange penge på studieophold i 2025

Overvejer du at studere et semester eller læse en hel uddannelse i udlandet, men er nervøs for økonomien? Du behøver ikke bekymre dig, for der er gode besparelser at finde, når du rejser ud via Studysea!

 

Vi ved, at mange studerende er bekymrede for de økonomiske aspekter af et studieophold. Men med Studysea kan du udforske en verden af muligheder, der gør det lettere at realisere dine internationale drømme. Med Studysea har du mulighed for at få betydelige rabatter på vores anerkendte samarbejdsuniversiteter. I denne artikel kan du se, hvilke universiteter der tilbyder rabatter, så du kan komme afsted på studieophold uden at sprænge dit budget og samtidig få en fantastisk oplevelse!

 

På disse universiteter får du de største besparelser

Ved flere af Studysea’s samarbejdsuniversiteter kan du opnå besparelser på studieophold. Der er besparelser at finde på study abroad ophold (udveksling), hvis du læser et eller to semestre i udlandet som en del af din danske uddannelse – og disse “rabatter” gælder ofte også for sabbatårsstuderende. Hvis du i stedet ønsker at læse en hel uddannelse i udlandet, er det i mange lande muligt at spare penge i form af f.eks. scholarship (stipendium), bursary, award eller lignende. Rabatterne kan være afhængige af forskellige faktorer, såsom dine karakterer, hvor i verden du søger fra eller din økonomiske situation. Mange studerende, der optages på en hel uddannelse i udlandet via Studysea, får scholarship fra det udenlandske universitet. I det følgende sætter vi fokus på nogle af de Studysea samarbejdsuniversiteter, der tilbyder attraktive besparelser på både kortere og længerevarende studieophold.

Hawaii Pacific University – spar over 60% på study abroad eller en halv million på hel uddannelse

Drømmer du dig væk til varmere vejr og tropiske omgivelser? Så kan du læse et eller to semestre på Hawaii Pacific University (HPU), som study abroad- eller sabbatårsstuderende og opnå store besparelser via Studysea. De studerende der optages på HPU får et scholarship (stipendium). Det scholarship du modtager fratrækkes studieafgiften. Bachelorstuderende skal derfor kun betale 6.500 USD pr. semester i studieåret 2025/26. Det vil sige, at studerende som læser fag på bachelorniveau, sparer over 60% på studieafgiften! Et semester på kandidatniveau kommer til at koste fra 8.000 USD efter fratrukket rabat alt efter antallet af fag.

Hvis det ikke er nok kun at læse et eller to semestre i Hawaii, kan du også læse en hel bacheloruddannelse i den amerikanske ø-stat på Hawaii Pacific University, hvor du gennem et scholarship kan spare 19.000 USD om året på studieafgiften. Det vil sige, at du kan spare over en halv million kroner på studieafgiften til en 4-årig bacheloruddannelse.

Monash University Australia – spar 20% på study abroad eller 10.000 dollars årligt på hel uddannelse

Monash University i Australien kunne også være en mulighed for dig, der ønsker at opleve et varmere og anderledes klima, end Danmark kan tilbyde. Monash University ligger i Melbourne og er det største universitet i Australien. Universitet er derudover anerkendt som et af de bedste universiteter i verden. Hvis du læser på et dansk universitet, der har en udvekslingsaftale med Monash University (gælder p.t. AU, CBS, KU og DTU), kan du spare 20% på studieafgiften på study abroad ophold. Du kan se de aktuelle studieafgifter på universitetsprofilen under “økonomi”. Hvis du vil læse en hel uddannelse, kan Studysea nominere dig til et 10.000 AUD årligt scholarship.

Macquarie University, Australien – 10.000 AUD årligt stipendium

Hvis du ønsker at læse hele din bachelor- eller kandidatuddannelse i Sydney, er Macquarie University stedet for dig! Studerende fra Europa får et årligt scholarship på 10.000 AUD. Det er en fantastisk mulighed, og det betyder at du kan spare mere end 130.000 kroner på at læse en 3-årig bacheloruddannelse på Macquarie University.

Bond University, Australien – “Study Abroad Bursary” på 1.000 AUD til mad og drikke

Ønsker du at studere i Gold Coast ved Queensland i Australien, så kan du på Bond University også spare mange penge. I alle tre semestre på universitetet i 2025, vil study abroad- og sabbatårsstuderende modtage stipendiet “Study Abroad Bursary” på 1.000 AUD til mad og drikke på Bond University. Stipendiet uddeles efter uge fire i det pågældende semester, og kan kun bruges i Bond University’s butikker. Hvis du har gode karakterer, kan du også spare mange penge på hele uddannelser. Studerende med et gennemsnit fra gymnasiet over 11, kan læse en hel bacheloruddannelse med 50% rabat på studieafgiften (via scholarship), mens studerende med et gennemsnit over 10 kan opnå 25% rabat. Hvis du har gennemført en bacheloruddannelse med et vægtet gennemsnit på mindst 10, kan du spare 25% på studieafgiften på en kandidatuddannelse (master).

Kaplan Business School, Australien – spar 25% på study abroad

Endnu en mulighed for at studere i Australien med fordelagtige besparelser, er på Kaplan Business School. Universitetet giver alle studerende fra Europa et scholarship, der fratrækker 25% af studieafgiften. Det vil sige, at hvis du ønsker at læse på Kaplan Business School, kan du spare en del som study abroad- eller sabbatårsstuderende.

American University of Rome – besparelse på 40% på study abroad

Hvis du drømmer om at studere et eller to semestre i Sydeuropa, er det værd at kigge mod Rom. På American University of Rome, kan du via Studysea få nedsat studieafgiften, i forhold til normalprisen, som study abroad eller sabbatårsstuderende. For et semester med fag på bachelorniveau, sparer du aktuelt 4.300 EUR på studieafgiften. Det er en besparelse på over 40%. Du kan se studieafgifterne for fag på bachelor- og kandidatniveau på universitetsprofilen under “økonomi”.

Nebrija University, Madrid – 10% rabat på study abroad

Det kan også være du drømmer dig til varme og storbyliv, så kan du i den spanske hovedstad, Madrid, studere på Nebrija University. Her kan du læse et semester på et af universitets tre study abroad programmer, og via Studysea opnå et scholarship, der svarer til 10% rabat på studieafgiften. Det gælder også for sabbatårsstuderende.

Lincoln University, New Zealand – 10% på studieafgiften

I New Zealand ligger Lincoln University, som er et lille, men meget internationalt anerkendt universitet. Study-abroad studerende, som optages via Studysea, får 10% rabat på studieafgiften. Derudover tilbyder universitet scholarships til studerende der søger ind på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse.

Berkeley College, New York – spar 6.950 USD på study abroad på bachelorniveau

Hvis du drømmer om at studere i New York City, som er en af verdens mest ikoniske storbyer, kan du med Studysea få rabat på dit studieophold på Berkeley College. Når du søger gennem Studysea, kan du opnå en besparelse på næsten 6.950 USD i forhold til den normale pris på studieafgiften for et semester på bachelorniveau. Efter rabatten er studieafgiften for et semester på bachelorniveau 7.000 USD, og for kandidatstuderende ligger studieafgiften fra 10.125 USD. For et semester på bachelorniveau kan du spare næsten 50%.

 

Finansiering af studieophold

Der er desuden mange andre gode muligheder for at finansiere sit studieophold. Ved study abroad og hel uddannelse i udlandet har du mulighed for at modtage SU. Derudover kan udlandsstipendium bruges til at finansiere studieafgiften helt eller delvist på study abroad ophold eller en hel master (kandidat). Der er også gode muligheder for at søge legater eller tage SU-lån for at få ekstra økonomisk støtte under dit ophold. Se hvilke finansieringsmuligheder der er mulige for de forskellige typer ophold. Der er mange fordele ved at søge via Studysea, så som gratis og kompetent vejledning og gratis legatpakke, som hjælper dig i gang med at realisere dine drømme om studieophold i udlandet.

Der tages forbehold for fejl og mangler, samt ændringer i valutakurs og studieafgifter (tuition fees) på de ovennævnte universiteter.

Vil du vide mere? Kontakt Studysea for gratis vejledning og ansøgningshjælp.