25 okt Verdens bedste business universiteter i 2024
At vælge det rette universitet er en vigtig beslutning, der kan have stor indflydelse på din fremtidige karriere inden for business. Hvert år udgives nye ranglister, som blandt andet vurderer universiteter baseret på deres akademiske kvalitet. I denne artikel ser vi nærmere på de bedste business-universiteter i 2024, og hvordan Studysea’s samarbejdsuniversiteter placerer sig på verdensplan.
Ranking by Subject – De 100 bedste business-universiteter i verden
Ranglister kan være en værdifuld vejledning, når du skal vælge et universitet inden for business. I denne artikel ser vi nærmere på de universiteter, der rangerer blandt de 100 bedste i verden inden for business-studier. Vi anbefaler. at du undersøger hvad hver rangliste lægger vægt på, da et højt rangeret universitet ikke nødvendigvis passer til dine specifikke behov og mål. Studysea samarbejder med adskillige universiteter, der af andre gode grunde gør dem til attraktive valg. Overvej derfor, hvad der er vigtigt for dig, når du vælger det universitet, der skal danne rammen for dit udlandsophold. Herunder får du et overblik over udvalgte ranking lister:
QS World University Rankings by Subject 2024: Business & Management Studies, THE World University Rankings 2024 by Subject: Business and Economics og Shanghai 2023 Global Ranking of Academic Subjects: Economics vurderer internationale universiteter ud fra samme strenge præstationsindikatorer, som ved deres “World University Rankings”, men med et særligt fokus på specifikke fagområder. I denne artikel retter vi blikket mod ranglisterne, der bedømmer universiteterne baseret på deres præstationer inden for områderne: business og ledelse, regnskab og finans, samt økonomi og økonometri.
QS Business Master’s Rankings, 2025 fremhæver de bedste kandidatuddannelser i hele verden. Ranglisten giver et detaljeret overblik over de bedste universiteter til at læse specialiserede kandidatuddannelser inden for business analytics, finans, ledelse, marketing og supply chain management.
Universiteterne, som Studysea samarbejder med
Her finder du de Studysea samarbejdsuniversiteter, der markerer sig på ovenstående rangeringslister:
UC Berkeley
Tidligere på året kunne vi meddele, at UC Berkeley havde markeret sig som ét af verdens bedste universiteter. Nu gør de det igen! På både THE- og Shanghai 2023-ranglisten indtager universitetet en imponerende 5. plads blandt de bedste business-universiteter i verden, mens det på QS-ranglisten ligger #13. Imponerende, hvis du spørger os! Studysea kan hjælpe dig med studieophold på UC Berkeley.
University of California Los Angeles
University of California Los Angeles (UCLA) – endnu et universitet, i det solrige Californien, der bestemt ikke går ubemærket hen. Foruden sine fine placeringer på ranglisterne over verdens bedste universiteter, er UCLA også anerkendt for sine business-programmer, hvor universitetet indtager en flot placering som #12 på Shanghai 2023, #19 på THE og #37 på QS. Så hvorfor vente? Studysea kan hjælpe dig med fag i dit sabbatår eller under dit bachelorstudie. Da studieåret er opdelt i quarters, er der flere studiestartmuligheder i løbet af året, og du kan vælge at tage færre fag sammenlignet med universiteter, hvor studieåret er inddelt i semestre.
University of California San Diego
Australian National University (ANU) ligger i den Australske hovedstad Canberra, og gør sig bemærket på både THE og QS, hvor det rangerer henholdsvis som #55 og #70 for sine business-fag. Vi kan hjælpe dig med hele uddannelser eller study abroad studieophold på både bachelor- og kandidatniveau på ANU.
Monash University
Et andet australsk universitet, der skiller sig ud for sin kvalitet i undervisning inden for business-fag, er Monash University. Universitetet optræder faktisk på alle tre ranglister for de bedste business-universiteter i verden, med en placering som #36 på Shanghai, #46 på THE og #62 på QS. Og så gør det bestemt ikke universitetet ringere, at det er beliggende i skønne Melbourne. Med Studysea’s hjælp, kan du læse et bredt udvalg af fag i et eller to semestre, eller en hel uddannelse på bachelor- og kandidatniveau på Monash University.
Macquarie University
I QS Business Master’s Rankings 2024 er Macquarie University (MQ) blevet anerkendt for sin kandidatuddannelse i Master of Management, der rangerer som #2 i Australien og #71 på verdensplan. Skal du ikke læse en kandidatuddannelse, kan du stadig med fordel kigge mod Macquarie, der ligger i verdens top 1% og Australiens top 10, ifølge QS og THE. Studysea kan hjælpe med hel uddannelse, study abroad eller sabbatårsophold.
Luiss University
Ser vi mod Europa igen, er Luiss University i Rom et fremragende valg for dem, der ønsker at dygtiggøre sig inden for business-fag. Universitetet rangerer som #45 på QS’ rangliste for business og management studier. På Financial Times liste over de bedste europæiske business universiteter, befinder Luiss University som #61, og hvad kan være bedre end at studere på et anerkendt universitet i en by, der er fyldt med historie, kultur og store oplevelser? På Luiss University er det muligt at læse hele bachelor- og masteruddannelser via Studysea.
IÉSEG School of Management
Vil du vide mere? Kontakt Studysea for gratis vejledning og ansøgningshjælp