fbpx

Verdens bedste universiteter i 2024

Verdens bedste universiteter i 2024

Hvert år offentliggøres adskillige ranglister, der sammenligner og positionerer verdens universiteter i forhold til hinanden. Vi har kigget på de mest velkendte verdensdækkende ranglister og set hvordan de universiteter, som Studysea kan hjælpe dig til, rangerer internationalt.

 

University rankings – de 100 bedste universiteter i verden

Universitetsrangeringer kan være nyttige, når man overvejer hvilket universitet man skal vælge. Vi har kigget på universiteter, der rangerer blandt verdens 100 bedste, i nedenstående university rankings. Det en god idé at sætte dig ind i hvad de forskellige ranglister vægter, da et højt rangeret universitet, ikke nødvendigvis er det rette valg for dig. Studysea samarbejder med adskillige universiteter, der af andre gode grunde gør dem til attraktive valg. Overvej, hvad der er vigtigt for dig, når du vælger det universitet, der skal danne rammen for dit udlandsophold. Herunder får du et overblik over udvalgte ranking lister:

QS World University Rankings 2024, Times Higher Education World University Rankings 2024, Shanghai Ranking of World Universities 2023 og Center for World University Rankings er lister over verdens bedste universiteter, der alle vurderer internationale universiteter ud fra brede kategorier som forskningsomdømme, undervisnings- og læringsmiljø, forskningskvalitet, samt antallet af internationale studerende og ansatte på universitetet.

QS World University Rankings: Sustainability 2024 vurderer hvilke af verdens universiteter, der er førende inden for social og miljømæssig bæredygtighed, og har særligt fokus på den indflydelse, som universitetet har på at skabe bæredygtige idéer, handlinger og engagement.

Times Higher Education World’s Best Small Universities 2023 er en liste, der offentliggøres af tidsskriftet Times Higher Education (THE). For at komme i betragtning, som et af verdens bedste små universiteter, skal universitetet allerede være inkluderet i THE’s World University Rankings, udbyde mindst fire fagområder og have færre end 5.000 studerende.

Times Higher Education Young University Rankings 2023 bedømmer universiteter, der er 50 år eller yngre, på tværs af deres kerneopgaver, herunder forskning, undervisning og internationale samarbejder.

Times Higher Education Impact Rankings 2023 er vurderer universiteter i forhold til FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Vi har brugt 2023 rangeringer i de tilfælde, hvor dette var den senest tilgængelige liste.

Universiteterne som Studysea samarbejder med

Her finder du de Studysea samarbejdsuniversiteter, der markerer sig på ovenstående rangeringslister:

UC Berkeley

UC Berkeley, der er beliggende i Californien, er ikke bare blandt USA’s, men faktisk blandt verdens bedste universiteter! Af Shanghai Ranking er UC Berkeley vurderet verdens #5 bedste universitetet, og så ligger de ovenikøbet #2 på QS World Sustainability. Hvor sejt er det ikke lige? Vi kan hjælpe dig med studieophold på UC Berkeley.

Bond University

Bond University er det eneste private universitet, som vi har med på listen, og så var Bond desuden det første private not-for-profit universitet i Australien. Med sine kun 4.000 studerende, men fremragende undervisningsmiljø, har Bond indtaget en #8 plads på THE World’s Best Small Universities. Du kan slutte dig til Bond University på en hel uddannelse, i dit study abroad ophold eller i et sabbatår via Studysea.

Monash University

Monash University har gjort sig fortjent til en plads som #42 på QS’ liste over verdens bedste universiteter. Universitetet har desuden forpligtet sig til at sikre en grøn fremtid og derfor rangerer de også henholdsvis #21 på THE Impact Rankings 2023 og #23 på QS World Sustainability 2024.Via Studysea kan du læse et bredt udvalg af fag i et eller to semestre, eller på en hel uddannelse på bachelor- og kandidatniveau. Udover Monash i Melbourne, samarbejder vi også med Monash University Malaysia i Kuala Lumpur hvor SU’en rækker noget længere end i Australien!

University of California Los Angeles

University of California Los Angeles (UCLA) – endnu et universitet i det solbeskinnede Californien, som på ingen måde går under radaren. Faktisk nævnes UCLA på alle fire ovennævnte rangeringslister over verdens bedste universiteter, højest placeret på Shanghai Ranking, hvor universitetet ligger #13. Vi kan hjælpe dig med fag i dit sabbatår eller i løbet af dit bachelorstudie. Med studieåret inddelt i quarters, er der studiestart flere gange om året og mulighed for at læse færre fag, end på universiteterne der har studieåret inddelt i semestre.

University of California San Diego

University of California San Diego (UCSD) er et af verdens førende research universiteter og derfor er det heller ikke underligt, at UCSD markerer sig som det #19 bedste universitet i verden på Shanghai Ranking-listen. Vælger du at læse her på study abroad ophold eller i dit sabbatår, får du altså både undervisning i topkvalitet og solrige omgivelser. Ligesom UCLA, har UCSD også studieåret opdelt i quarters.

Western Sydney University

Western Sydney University (WSU) som har campusser i Sydney, er et særdeles innovativt universitet og så ligger det altså #1 i verden for dets dedikation til FN verdensmål for bæredygtig udvikling ifølge THE Impact Rankings 2023. Bliv en del af et moderne universitet, der tager ansvar for en mere bæredygtig fremtid, på en hel uddannelse eller i et semester eller to via Studysea.

Australian National University

Australian National University (ANU) er beliggende i Australiens hovedstad Canberra, og så går det igen på hele tre rangeringslister over verdens bedste universiteter. Af QS vurderes universitetet det #34 bedste i verden, og her er der altså gode muligheder for at læse dine udlandsstudier. Vi kan hjælpe dig med hele uddannelser eller study abroad studieophold på både bachelor- og kandidatniveau.

RMIT

RMIT er et godt rangeret australsk universitet og vi samarbejder med RMIT’s afdeling i Vietnam. Universitetet danner rammen for kvalitetsuddannelser i denne verdensdel, og derfor har den også fået en plads på THE’s liste over verdens bedste små universiteter. RMIT’s bedste ranking er dog på THE Impact Ranking 2023, hvor de ligger #7. Læser du på RMIT kan du kombinere dit studie med oplevelser i Vietnams rige kultur. Du får australsk kvalitetsuddannelse til billige penge, da leveomkostningerne i Vietnam er meget lave. Via Studysea kan du både læse hele uddannelser og på study abroad studieophold.

University of the Sunshine Coast

University of the Sunshine Coast (UniSC) ligger på smukke Sunshine Coast i Queensland, Australien, og så har det altså både fået en plads på THE Impact Rankings, hvor det rangerer #24, og på QS World Sustainability, hvor det har indtaget en plads som #30. UniSC er et populært valg blandt skandinaviske studerende, og her kan du altså læse alle slags uddannelser. Skal du med Studysea til UniSC?

University of Otago

University of Otago ligger i naturskønne New Zealand i byen Dunedin. Otago’s rangering på THE Impact Rankings som #63 og QS World Sustainability som #48 vidner om det ansvar, som universitetet tager for at beskytte dets omgivelser. Universitetet er i øvrigt også blandt et af verdens 10 smukkeste universiteter! Oplev smukke New Zealand mens du læser en hel uddannelse eller et study abroad-ophold via Studysea.

Lincoln University

Lincoln University er et mindre universitet i New Zealand specialiseret i uddannelser omkring landbrug. Du kan læse alt fra fødevarevidenskab, vinavl, ølbrygning, agribusiness og meget mere. Lincoln indtager en plads som #28 på THE World’s Best Small Universities. På Lincoln kan du læse en hel uddannelse eller et study abroad ophold via Studysea.

University of Nicosia

Selvom University of Nicosia (UNIC) er Cyperns største universitet, så indgår det stadig på listen over verdens bedste små universiteter som #31 ifølge THE World’s Best Small Universities. Universitetets moderne campusser i hovedstaden Nicosia, giver dig mulighed for at læse en uddannelse undervist på engelsk i den græske del af Cypern, som jo i øvrigt er en del af EU. De lave leveomkostninger og den lave studieafgift gør også det private cypriotiske universitet til et populært valg. Studysea kan hjælpe med hel uddannelse, study abroad eller sabbatårs ophold.

Øvrige universiteter

Der findes mange flere rangeringslister som fx Subject Rankings, Student Satisfaction og National Ranking, som Studysea’s samarbejdsuniversiteter også markerer sig på. Herunder har vi dog samlet flere af de universiteter, der rangerer i top 100 på THE Impact Rankings og QS World Sustainability:

 

Vil du vide mere? Kontakt Studysea for gratis vejledning og ansøgningshjælp