Her er verdens bedste universiteter i 2025

verdens bedste universiteter 2025

Her er verdens bedste universiteter i 2025

Hvert år udkommer der flere ranglister, der vurderer og sammenligner universiteter verden over. Vi har dykket ned i de mest anerkendte globale ranglister og taget et kig på, hvordan de universiteter, Studysea kan hjælpe dig til, klarer sig på den internationale scene.

 

University rankings – de 100 bedste universiteter i verden

Universitetsrangeringer kan være en nyttig rettesnor, når du står over for valget af universitet. Vi har set nærmere på universiteter, der er blandt de 100 bedste på verdensranglisterne. Det er en god idé at sætte sig ind i, hvad de enkelte ranglister fokuserer på, da et højt rangeret universitet ikke nødvendigvis er det bedste match for dig. Studysea arbejder sammen med flere universiteter, der, af mange andre grunde, gør dem til attraktive valg. Tænk over, hvad der virkelig betyder noget for dig, når du vælger universitet til dit studieophold. Her får du et hurtigt overblik over de udvalgte ranglister:

QS World University Rankings 2025Times Higher Education World University Rankings 2025Shanghai Ranking of World Universities 2024 og Center for World University Rankings (CWUR) 2024 er lister over verdens bedste universiteter, der alle vurderer internationale universiteter ud fra brede kategorier som forskningsomdømme, undervisnings- og læringsmiljø, forskningskvalitet, samt antallet af internationale studerende og ansatte på universitetet.

QS World University Rankings: Sustainability 2025 vurderer hvilke af verdens universiteter, der er førende inden for social og miljømæssig bæredygtighed, og har særligt fokus på den indflydelse, som universitetet har på at skabe bæredygtige idéer, handlinger og engagement.

Times Higher Education World’s Best Small Universities 2024 er en liste, der offentliggøres af tidsskriftet Times Higher Education (THE). For at komme i betragtning, som et af verdens bedste små universiteter, skal universitetet allerede være inkluderet i THE’s World University Rankings, udbyde mindst fire fagområder og have færre end 5.000 studerende.

Times Higher Education Young University Rankings 2024 bedømmer universiteter, der er 50 år eller yngre, på tværs af deres kerneopgaver, herunder forskning, undervisning og internationale samarbejder.

Times Higher Education Impact Rankings 2024 vurderer universiteter i forhold til FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Vi har brugt 2024 rangeringer i de tilfælde, hvor dette var den senest tilgængelige liste.

Universiteterne som Studysea samarbejder med

Her finder du de Studysea-samarbejdsuniversiteter, der markerer sig på ovenstående rangeringslister:

UC Berkeley

UC Berkeley har gjort det før, og nu gør de det igen! Universitetet, der er beliggende i Californien, er ikke bare blandt USA’s, men faktisk blandt verdens bedste universiteter. UC Berkeley markerer sig som #5 bedste universitet i verden på Shanghai Ranking, #8 på THE, #12 på QS og CWUR, og så indtager de tilmed også på en flot #3 plads på QS World Sustainability for deres bæredygtige tiltag.

Bond University

Bond University er det eneste private universitet, som vi har med på listen, og det eneste af vores små australske universiteter, der er med på THE World’s Best Small Universities. Med kun 4.000 studerende udmærker Bond sig ved et tæt undervisningsmiljø og en #23 plads på ranglisten. Ret flot, hvis du spørger os.

Monash University

Monash University har opnået en imponerende #37 plads på QS’ liste over verdens bedste universiteter #58 på THE og #82 på Shanghai Ranking. Og hvis det ikke lige lyder prangende, så husk på, at der er tusindvis af universiteter verden over – så at placere sig så højt er virkelig en stor bedrift! Udover Monash i Melbourne, samarbejder vi også Monash University Malaysia i Kuala Lumpur, hvor SU’en rækker længere end i Australien.

University of California Los Angeles

University of California Los Angeles (UCLA) – et af de mest markante universiteter i solrige Californien, og bestemt ikke et, der går ubemærket hen. UCLA er anerkendt på alle de store ranglister over verdens bedste universiteter, med en imponerende #15 plads på Shanghai Ranking, #18 på THE og #42 på QS.

University of California San Diego

University of California San Diego (UCSD) er et af verdens mest anerkendte forskningsuniversiteter, og med placeringer som #18 på Shanghai Ranking, #34 på CWUR og THE, og #72 på QS, er det ikke svært at se hvorfor. Det skader bestemt heller ikke, at undervisningen af højeste kvalitet foregår i solrige omgivelser, synes du?

Western Sydney University

Igen i år ligger Western Sydney University (WSU) #1 på THE Impact Ranking, anerkendt for deres dedikation til bæredygtighed og FN’s verdensmål. Det stopper dog ikke der – WSU markerer sig også som #48 på THE Young Universities, hvilket understreger universitetets styrke på den globale uddannelsesscene. Imponerende, ikke?

Australian National University

Australian National University (ANU) er endnu et australsk universitet, der skiller sig ud inden for både social og miljømæssig bæredygtighed. På QS World Sustainability er ANU placeret som #48, og med en #30 placering på QS World University Rankings er det bestemt et universitet, der er værd at holde øje med!

RMIT

RMIT er et godt rangeret australsk universitet og vi samarbejder med RMIT’s afdeling i Vietnam. Her får du australsk kvalitetsuddannelse til billige penge, da leveomkostningerne i Vietnam er meget lave. Universitetet er dedikeret til bæredygtighed og FN’s verdensmål, hvilket afspejles i deres imponerende #5 placering på THE Impact Ranking og #80 på QS World Sustainability. Derudover er RMIT også rangordnet som #28 blandt de bedste unge universiteter ifølge THE Young Universities.

University of Otago

University of Otago ligger i naturskønne New Zealand og universitetets rangering på THE Impact Rankings som #94, og QS World Sustainability som #78, afspejler det ansvar, som universitetet tager i at beskytte dets omgivelser. Universitetet er i øvrigt også blandt et af verdens 10 smukkeste universiteter! Det er da hele tre ting, der taler for at vælge Otago.

Lincoln University

Lincoln University er et mindre universitet i New Zealand, men det går bestemt ikke ubemærket hen. Dels på grund af universitetets unikke uddannelser, som inkluderer alt fra fødevarevidenskab til vinavl og ølbrygning, dels på grund af universitetets imponerende #22 plads på THE World’s Best Small Universities – en placering, de konsekvent har holdt de seneste år.

Macquarie University

Macqurie University er blandt verdens bedste universiteter – faktisk i den øverste 1%. Konkret betyder det en rangering som #133 på QS og #178 på THE, og det blæser dig måske slet ikke bagover, men det er altså også særligt inden for bæredygtighed, at universitetet virkelig skiller sig ud. Macquarie University ligger #24 på THE Impact Ranking og #59 på QS World Sustainability.

Øvrige universiteter

Der findes mange andre ranglister, såsom Subject Rankings, Student Satisfaction og National Rankings, hvor Studysea’s samarbejdsuniversiteter også gør sig bemærket. Her har vi dog samlet en oversigt over de universiteter, der placerer sig i top 100 på THE Impact Rankings og QS World Sustainability:

 

Vil du vide mere? Kontakt Studysea for gratis vejledning og ansøgningshjælp