fbpx

Uddannelse i Australien

Studér i Australien og kom på store oplevelser Down Under. Læs mere om Australien som studieland og se de universiteter du kan studere på via Studysea.

Vil du vide mere om at studere i Australien? Kontakt os for gratis vejledning

Studér i Australien

Det kan give god mening at overveje Australien som studieland og af flere grunde. I Australien finder du den perfekte kombination mellem fantastisk natur, hvide sandstrande og pulserende storbyer. Landet har nogle af verdens bedste universiteter og er generelt kendt for at have uddannelser på et meget højt niveau. Derfor er det heller ikke underligt, at Australien er en af de mest populære studiedestinationer for internationale studerende. Med hjælp fra Studysea kan du komme til et anerkendt universitet i Australien. Vi kan hjælpe dig med både et semester eller en hel uddannelse. Vi har også mulighed for at hjælpe dig med praktikophold.

Nyd livet som studerende i Australien

Drømmer du om et unikt studieeventyr, så er der mange fordele ved at lade Australien danne rammen for dit studieophold i udlandet. Fra pulserende byer som Sydney og Melbourne til betagende natur som Great Barrier Reef og Ayers Rock – Australien har det hele! Her kan du kombinere storbylivet med en afslappet atmosfære og naturskønne eventyr. Klimaet i Australien er forskelligartet grundet kontinentets store størrelse, og du kan derfor både opleve udstrakte ørkenområder og frodige regnskove. Uanset hvor i Australien du befinder dig, er vejret dog primært varmt og tørt, og det er derfor oplagt at underholde sig udendørs i naturen eller i en af storbyerne. Tag f.eks. på vandretur i Daintree Rainforest, en dykkertur til de farvestrålende koraller ved Queensland eller besøg de berømte seværdigheder i Sydney uden for din undervisning.

 

Australien har nogle af verdens bedste universiteter

Australiens uddannelsessystem er globalt anerkendt for sin høje kvalitet og derfor er Australien også hjemsted for nogle af verdens bedste universiteter. Australiens høje placering på verdensdækkende ranglister betyder, at studerende fra hele verden rejser til de australske storbyer, for at læse hele eller dele af deres uddannelser. Det giver dig mulighed for at skabe internationale forbindelser eller for at udvide dit danske netværk. Flere af Studysea’s australske samarbejdsuniversiteter er nemlig populære blandt danske studerende.

Hvad kan Studysea tilbyde?

Overvejer du at studere i Australien, på et af de universiteter som Studysea samarbejder med, kan vi gratis vejlede dig og hjælpe dig med ansøgningen, SU, legater, bolig og andet praktisk som du skal have styr på før du kan rejse afsted Down Under. Ved Studysea kan du forvente personlig og kompetent vejledning. Der er mange gode grunde til at søge igennem Studysea, hvis du vil studere i udlandet. Forneden kan du se hvilken type ophold vi kan hjælpe med hvis du drømmer om at komme til Australien.

Fakta om Australien

Befolkningstal: 26,6 millioner
Hovedstad: Canberra
Sprog: Engelsk
Længde: 3200 kilometer
Bredde: 4000 kilometer
Areal: 7.741.220 kvadratkilometer

 

Selvom Australien har mere end 26 millioner indbyggere, hører de til de lande i verden, der har den laveste befolkningstæthed. Det skyldes bl.a. at store dele af landet har ørkenklima med udstrakte savanneområder og også derfor bor 90% af befolkningen ikke mere end 100 km. fra kysten!

Visum til uddannelse

Som international studerende i Australien, skal du ansøge om et studievisum. Bare rolig! Når du søger via Studysea, vejleder vi dig om hvordan du søger. Visum kan søges online og størstedelen af de danske studerende vi hjælper afsted, får visum godkendt indenfor få dage. Udover at være optaget på et universitet, skal du have en godkendt forsikring (OSHC) før du kan søge visum. Selvom dit australske universitet tilbyder forsikringen, kan du med fordel få et tilbud fra Studysea hvor du kan sammenligne flere godkendte udbydere af OSHC forsikringen og dermed spare penge.

Visum til praktik

Søger du praktik via en af Studysea’s praktikpakker til Australien, skal du have et working holiday visa (subclass 417 eller 462). Har du allerede haft denne visumtype, kan du som udgangspunkt ikke søge praktik via Studysea.

Arbejde mens du studerer

Med et studievisum har du tilladelse til at arbejde op til 40 timer pr. 14. dag under dine studier, eller på fuld tid i studiepauserne. I modsætning til en del andre lande, behøver det ikke nødvendigvis være et studierelevant job.

Arbejde efter afsluttet uddannelse

Australien er kendt for sine attraktive “post-study work right” som giver studerende som har gennemført en uddannelse i Australien, gode muligheder for at arbejde i landet efterfølgende under visse betingelser. Dine muligheder vil dels afhænge af hvad du har studeret, samt hvor længe du har studeret.

Universiteter i Australien

Australian National University

Bond University

Macquarie University

Monash University Australia

Kaplan Business School

Torrens University Australia

Torrens University Australia

University of the Sunshine Coast

University of Tasmania

University of Wollongong

Western Sydney University

Kort over universiteter