Det tekniske område omfatter ingeniøruddannelser, maritime uddannelser og andre uddannelser med delvist teknisk indhold som fx datamatiker, multimediedesigner og IT-teknolog. Du vil, afhængig af dit uddannelsesvalg, komme til at berøre emner som fremtidens teknologier. På uddannelserne vil du blive klædt på til at udtænke innovative og intelligente løsninger til fremtidens praktiske problemstillinger.
Processer og fremgangsmåder i den tekniske verden afviger næsten ikke uanset hvor i verden du befinder dig. Det kan være en fordel for dig som ønsker en international karriere, at læse teknik og informations teknologi i udlandet. Læser man i udlandet, bliver man allerede fra uddannelsen rustet til at arbejde på en multikulturel arbejdsplads og på tværs af internationale grænser.
Der er mange spændende uddannelser, der beskæftiger sig med teknik og IT. Nedenfor er et par eksempler:
Datalogi
Computerteknologi
Ingeniør
Robotteknologi
Software
Læser du enkeltfag i udlandet, styrker du din mulighed for at blive optaget på en dansk uddannelse via kvote 2, hvis du ikke opfylder optagelseskravene via kvote 1. Derudover kan du også øge chancen for at blive optaget på en hel uddannelse i udlandet.
Læser du fag i udlandet som en del af din danske uddannelse, kan du opnå helt unikke kompetencer og et perspektiv som adskiller dig fra dine danske medstuderende. Du har også mulighed for at skabe et internationalt netværk, som du kan benytte i fremtiden, hvis du ønsker at arbejde i udlandet.
Læser du en hel bachelor i teknik og IT i udlandet, kan du efterfølgende arbejde eller læse videre på en master eller kandidat. I nogle lande kan du få arbejdstilladelse og erhvervserfaring i det land du har studeret. Opnå unikke kompetencer og et internationalt netværk.
Læser du en master (kandidat) inden for teknik og IT i udlandet, vil du få et internationalt og multikulturelt perspektiv som kan styrke dine kompetencer. Du bliver både kvalificeret til arbejdsmarkedet i Danmark og i udlandet.
Vil du læse videre i Danmark med din tekniske uddannelse fra udlandet, er det den danske uddannelsesinstitution, du søger ind på, som laver en faglig vurdering af din uddannelse. Har du meritgivende fag, kan du optages på eller fritages for dele af den danske uddannelse. Det afgør den danske uddannelsesinstitution.
Har du en teknisk uddannelse på universitetsniveau, kan du arbejde med byplanlægning, naturforvaltning, bygge og anlæg samt katastrofeforebyggelse. Det afhænger af din specialisering. Med en maritim uddannelse kan du både arbejde på land eller til søs. En IT uddannelse giver dig mulighed for bl.a. at arbejde som programmør, IT-konsulent og udvikler. Har du læst i udlandet, har du gode muligheder for at få en international karriere.