fbpx

University of California, Irvine

Studér i Orange County, på University of California, Irvine. UC Irvine er blandt USA’s bedste universiteter. Via Studysea, kan du læse fag eller certifikatprogrammer. Vi vejleder dig naturligvis gratis igennem ansøgningsforløbet.

34243

Studerende

5

Nobelpriser

1965

Grundlagt

Studysea kan gratis vejlede og hjælpe dig med ansøgningen

Studiemuligheder på UC Irvine

 

Certifikatprogrammer på kandidatniveau

Hel masteruddannelse (kun Masters of Law LLM)

 

Study abroad på bachelorniveau

Study abroad på kandidatniveau

 

Universitetsforberedelseskurser

Sprogkurser i engelsk

University of California, Irvine

 

University of California, Irvine blev grundlagt i 1965. UC Irvine er i dag et verdenskendt forskningsuniversitet beliggende i et dynamisk amerikansk forretningsmiljø og i en af Californiens smukkeste regioner. I 2015 rangerede UC Irvine imponerende som nr. 1 i verden af amerikanske universiteter under 50 år ifølge Times Higher Education. Ifølge U.S. News and World Report er UC Irvine det 8. bedste offentlige universitet i USA. UC Irvine har over 34.000 studerende og er en del af University of California systemet. Universitetet ligger i Irvine, Orange County tæt på Newport Beach. Via vores samarbejde med UC Irvine Extension kan vi hjælpe dig med graduate certificates, praktik, OPT (1 års arbejde i USA), sprogkurser, og study abroad studieophold. Har du en bachelorgrad i jura, har vi mulighed for at hjælpe dig med ansøgningen til UCI’s Master of Laws (LL.M.).

 

Studiemiljø

 

University of California Irvine er attraktivt beliggende i hjertet af Orange Country. Tæt på populære Newport Beach og Huntington Beach som også er kaldt Surf City USA. I Huntington Beach afholdes mange professionelle sportsbegivenheder som U.S. Open of Surfing, AVP Pro Beach Volleyball og Van’s World Championship of Skating. I Irvine bor 224.000 mennesker og byen er ifølge FBI, USA’s sikreste. Området er kendt som Sydcaliforniens Technology Coast og er hjem til nogle af USA’s største selskaber. Der er rigtig gode muligheder for danske studerende som vil have erfaring fra nogle af verdens bedste og mest kendte virksomheder.

 

Besøg UC Irvine’s website

Studiemuligheder på University of California, Irvine

 

Via Studysea, kan du på UC Irvine læse som a) study-abroad studerende i et eller flere quarters b) certifikat på kandidatniveau eller c) masteruddannelsen i jura (LL.M.). Universitetet har et bredt udvalg af fag og uddannelser som er opdelt i følgende fagområder:

 

  • Anthropology
  • Art
  • Art History
  • Classics
  • Comparative Literature
  • Criminology, Law and Society
  • Dance
  • Drama
  • East Asian Studies
  • Education
  • European Studies
  • Film & Media Studies
  • Gender & Sexuality Studies
  • History
  • International Studies
  • Linguistics
  • Literary Journalism
  • Planning Policy & Design
  • Philosophy
  • Political Science
  • Psychology
  • Religious Studies
  • Music
  • Social Science
  • Sociology
  • Writing
  • + a variety of courses through the Division of Continuing Education, including Business, Marketing, Engineering and more!

 

Fold sektionerne ud forneden for at læse mere om dine muligheder.

Study abroad (studieophold)

Læs fag på UC Irvine

UC Irvine’s study abroad program giver dig mulighed for at læse fag som du kan få meritoverført til din uddannelse i Danmark. Du kan læse i et, to eller tre quarters som study abroad studerende.

 

Hvordan finder jeg fag?

Er du study abroad studerende, kan du søge efter fag på UCI’s hovedcampus i denne søgefunktion. Du kan også følge fag via UC Irvine Division of Extended Learning. Du skal være opmærksom på at study abroad studerende ikke kan registreres i fag som udbydes under UCI School of Law, Paul Merage School of Business, Sue & Bill Gross School of Nursing og School of Medicine. Bemærk også at study abroad studerende først registreres i fag inden for de første to uger af hvert quarter og kun hvis der er plads på fagene efter at de hele uddannelsessøgende er registreret. Derfor anbefaler vi at du får forhåndsgodkendt alternative fag (gerne så mange som muligt), så du har en backup. Søgning efter fag, kan være komplekst og vi anbefaler du kontakter os for udførlig vejledning.

 

Hvad betyder fagkoderne?

Fagkoderne viser hvilket studieområde fagene tilhører og hvilket år faget bliver undervist på uddannelsen. Den første række bogstaver er en forkortelse af det studieområde faget “BIO SCI” indenfor Biological Sciences. Yderligere viser første tal i talrækken, hvilket år på uddannelsen faget normalt undervises på. Den første del af bacheloruddannelsen vil have tal mellem 1-99, mens sidste del vil have tal mellem 100-199.

 

Alle numre over 200 vil være kandidatniveau fag.

 

Hvor mange fag skal jeg læse?

University of California Irvine har fire studieperioder om året som kaldes “quarters”. De fleste fag er 4 units. 18 til 23 units på bachelorniveau på University of California Irvine svarer ca. til 30 ECTS, men husk det er din danske uddannelsesinstitution som afgør hvor mange fag du skal følge for at få merit.

 

Hvor finder jeg detaljerede fagbeskrivelser?

Når du skal søge forhåndsgodkendelse ved dit danske uddannelsessted skal du normalt indsende fagbeskrivelser. Du kan finde korte fagbeskrivelser i UCI’s katalog. De detaljere fagbeskrivelser fås først ved studiestart når du er registreret i et fag. Vær derfor opmærksom på at du muligvis først kan få ansøgning om forhåndsgodkendelse godkendt efter dit studieophold er startet.

Certifikatprogrammer på kandidatniveau

Hvilke certifikater kan jeg læse på UC Irvine?

Se hvilke certifikatuddannelser på kandidatniveau du kan læse:

 

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hvilke masteruddannelser kan jeg læse på UC Irvine?

Studysea kan hjælpe dig med ansøgning til denne master:

 

Studieperioder på UC Irvine

 

Der er studiestart flere gange om året og studieperioderne afhænger af det program du søger ind på. Der er ingen officiel ansøgningsfrist, men vi anbefaler at du søger senest 10 til 12 uger før studiestart så du har tid til at søge om studievisum.

 

STUDY ABROAD STUDIEPERIODER

 

Søger du ind som study abroad studerende følger du universitetets quarter system. Det er muligt at starte tre gange om året i september, december eller marts. Du har mulighed for at læse et, to eller tre quarters hvor studieperioderne vil være således:

 

  • Winter quarter: januuar til marts
  • Spring quarter: Marts til juni
  • Fall quarter: September til december

 

Se programdatoer på UCI.

HVAD KOSTER DET AT STUDERE PÅ UC Irvine?

 

Som studerende opkræves du studieafgift (også kaldt tuition fee) ved universitetet. Studieafgiften afhænger af det program du skal læse samt hvor længe du skal være afsted. Se senest opdaterede priser på UCI’s hjemmeside eller udfold de relevante sektioner forneden.

 

FÅ OVERBLIK OVER ØKONOMIEN

 

Vi sender dig gerne en budgetskabelon. Skabelonen kan give dig et overblik over eventuelle indtægter og udgifter du kan forvente igennem dit uddannelsesforløb. Når du har udarbejdet et budget, kan du vedlægge det i dine legatansøgninger. Kontakt os for en budgetskabelon.

 

ANSØGNINGSGEBYR

 

Universitetet opkræver et ansøgningsgebyr på 200 dollars. Dette kan dog variere afhængigt af det program du søger ind på.

Study abroad (studieophold)

Hvad koster study abroad på UC Irvine?

Som study-abroad studerende opkræves du studieafgift ved universitetet.

 

 

Er du SU-berettiget, kan du søge om udlandsstipendium og udlandsstudielån fra staten. Læs mere under finansiering.

Certifikatprogram på kandidatniveau

Hvad koster et certifikatprogram på UC Irvine?

Studerende som læser et certifikatprogram på UC Irvine opkræves en studieafgift. Programmerne kaldes Accelerated Certificate Program.

 

 

 

FINANSIERINGSMULIGHEDER

Læs mere om dine muligheder for at finansiere din uddannelse i udlandet fx via legater m.v.

Hel masteruddannelse

Hvad koster en hel Master of Laws (LL.M.) uddannelse på UC Irvine?

Studerende som læser en hel uddannelse på kandidatniveau på UC Irvine opkræves en studieafgift.

 

 

FINANSIERINGSMULIGHEDER

Læs mere om dine muligheder for at finansiere din uddannelse i udlandet via offentlig og privat støtte, såsom SU, legater m.v.

Studieboliger på UC Irvine

 

Danske studerende som optages på University of California Irvine har mulighed for at bo i universitetslejligheder uden for campus eller i studieboliger på campus. Der er også mulighed for homestay hvor du bor med en værtsfamilie. Læs mere om homestay ved UCI.

 

Læs mere om universitetets studieboliger og andre muligheder.

Study abroad (studieophold)

Hvordan bliver jeg optaget på UC Irvine’s study abroad program?

 

For at blive optaget som study-abroad studerende, skal du opfylde følgende:

 

  • Studere på en videregående uddannelse og have gennemført mindst et år (før start på UCI)
  • Have et karaktergennemsnit på mindst 7
  • Opfylde engelskkravene (se godkendte test)

Certifikatprogram på kandidatniveau

Hvad er optagelseskrav til certifikatprogram på kandidatniveau på UC Irvine?

 

Optagelseskrav på et Accelerated Certificate Program er at du:

 

  • har gennemført en bacheloruddannelse eller tilsvarende
  • Opfylder engelskkravene (se godkendte tests)
  • Der er ikke krav til karaktergennemsnit

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hvad er optagelseskravene til Master of Laws (LL.M.) på UC Irvine?

 

Du skal som minimum have gennemført en bachelorgrad i jura for at blive optaget. Derudover skal du opfylde engelskkravene.  Kontakt Studysea for mere information.

Udveksling

Udvekslingsaftaler i Danmark

Har dit uddannelsessted en udvekslingsaftale med University of California Irvine, kan du muligvis søge en udvekslingsplads..

 

Vær opmærksom på at antallet af udvekslingspladser er begrænset, og at udvekslingspladserne typisk tildeles studerende med de højeste karakterer.

 

Opfylder du ikke kravene til udveksling, kan du stadig søge study abroad via Studysea. Ved study abroad er det UCI’s egne adgangskrav, som gælder. Ansøgere, som opfylder disse, vil normalt blive optaget, da der ikke er begrænsning på antallet af studiepladser.

 

Se sektionen for study abroad.

Hvordan søger jeg ind på UC Irvine?

 

Ønsker du at søge ind på University of California, Irvine, kan Studysea hjælpe dig. For at benytte dig gratis af Studysea’s hjælp og de mange fordele Studysea tilbyder, skal din ansøgning tilknyttes Studysea. Det er derfor vigtigt at du følger vores vejledning nøje. Har du ved en fejl kommet til at indsende din ansøgning direkte, så tag kontakt til Studysea hurtigst muligt. Her kan du læse mere om fordele ved at søge via Studysea og se hvorfor vores hjælp er gratis.

 

Ved Studysea, har du under hele forløbet, adgang til en personlig vejleder. Udover hjælp til ansøgningen, kan vi bl.a. hjælpe og vejlede dig omkring SU godkendelse, udlandsstipendium, forsikring, legater og meget mere. Hvis du er klar til at ansøge, så klik på knappen forneden. Se også ansøgningsvejledning ved at udfolde den relevante sektion forneden. Er du i tvivl, eller har brug for vejledning, så kontakt os endelig.

 

Study abroad (studieophold)

Hvordan søger jeg ind på UC Irvine som study-abroad studerende?

Som officiel repræsentant i Danmark for University of California Irvine, kan Studysea gratis hjælpe dig med din ansøgning til universitetet. For at søge ind som study abroad studerende på University of California Irvine, bedes du sende os følgende dokumenter:

 

  • Ansøgningsskemaet (rekvireres fra Studysea)
  • Verificeret kopi af karakterudskrift på engelsk fra din nuværende uddannelse
  • Verificeret kopi af bachelorbevis på engelsk (hvis du søger om fag på kandidatniveau)
  • Kopi af eksamensbevis på engelsk fra din gymnasiale uddannelse
  • Kopi af dit pas i god kvalitet
  • Anbefaling fra en underviser
  • Guide som forklarer karakterskalaen der bliver brugt på din uddannelsesinstitution
  • Udfyldt og underskrevet persondata samtykke til studier formular

 

Ansøgning og supplerende dokumenter sendes til Studysea. Kontakt os for at få tilsendt link til sikker upload af dine dokumenter. Send venligst ikke personfølsomme dokumenter via email.

Certifikatprogram på kandidatniveau

Hvordan søger jeg ind på et certifikatprogram på kandidatniveau på UC Irvine?

Tag venligst kontakt til vores studievejledning, så hjælper vi dig på vej og sender dig en ansøgningsvejledning. Bemærk, at for at hjælpe dig, skal din ansøgning sendes ind via Studysea. Har du ved en fejl, indsendt din ansøgning direkte til universitetet, bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Hel uddannelse på kandidatniveau

Hvordan søger jeg ind på en masteruddannelse på UC Irvine?

Tag venligst kontakt til vores studievejledning, så hjælper vi dig på vej. Bemærk, at for at hjælpe dig, skal din ansøgning sendes ind via Studysea. Har du ved en fejl, indsendt din ansøgning direkte til universitetet, bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Udveksling

Hvordan søger jeg udvekslingsplads på UC Irvine?

Har dit uddannelsessted en udvekslingsaftale med University of California, Irvine, kan du muligvis søge en udvekslingsplads. Vær opmærksom på at antallet af udvekslingspladser er begrænset og at udvekslingspladserne typisk tildeles studerende med de højeste karakterer. Opfylder du ikke kravene til udveksling, kan du stadig søge study abroad via Studysea. Ved study abroad er det UCI’s egne adgangskrav, som gælder. Ansøgere, som opfylder disse, vil normalt blive optaget, da der ikke er begrænsning på antallet af studiepladser.

 

Se sektionen for study abroad.