Samfundsvidenskab beskæftiger sig med mange forskellige aspekter i samfundet som økonomiske eller politiske strukturer, sociale normer værdier og andre forhold i samfundet. En uddannelse i samfundsvidenskab giver dig en bred samfundsvidenskabelig viden, hvor du lærer om relevante teorier og metoder. Du kan specialisere dig i fx arbejdslivsstudier, geografi, erhvervsøkonomi, politik og administration, socialvidenskab eller international business.
Interesserer du dig for andre kulturer eller internationale relationer så kan du med fordel læse i udlandet. Læs evt. antropologi i USA og internationale relationer i Asien. På uddannelsen kan du danne dig et internationalt perspektiv, opbygge et internationalt netværk og styrke dine jobmuligheder i Danmark og resten af verden.
Du kan læse et væld af fag eller uddannelser inden for samfundsvidenskab næsten hvor som helst i verden. Nedenfor er et par eksempler på uddannelser, du kan læse:
Sociologi
Antropologi
Psykologi
Økonomi
Politik
Læser du enkeltfag i udlandet, styrker du din mulighed for at blive optaget på en dansk uddannelse via kvote 2, hvis du ikke opfylder optagelseskravene via kvote 1. Derudover kan du også øge chancen for at blive optaget på en hel uddannelse i udlandet.
Læser du fag i udlandet som en del af din danske uddannelse, kan du opnå helt unikke kompetencer som adskiller dig fra dine danske medstuderende. Du har også mulighed for at skabe et internationalt netværk, som du kan benytte i fremtiden, hvis du ønsker at arbejde i udlandet.
Læser du en hel bachelor i samfundsvidenskab i udlandet, kan du efterfølgende arbejde eller læse videre på en master eller kandidat. I nogle lande kan du få arbejdstilladelse og erhvervserfaring i det land du har studeret. Opnå unikke kompetencer og et internationalt netværk.
Læser du en master (kandidat) inden for samfundsvidenskab i udlandet, vil du få et internationalt og multikulturelt perspektiv som kan styrke dine kompetencer. Du bliver både kvalificeret til arbejdsmarkedet i Danmark og i udlandet.
Vil du læse videre i Danmark med din samfundsvidenskabelige uddannelse fra udlandet, er det den danske uddannelsesinstitution, du søger ind på, som laver en faglig vurdering af din uddannelse. Har du meritgivende fag, kan du optages på eller fritages for dele af den danske uddannelse. Det afgør den danske uddannelsesinstitution.
Der findes uendelige jobtitler for samfundsvidenskabeligt uddannede, men du begrænses naturligvis af din specialisering og interesse. Du kan finde job i både det private og offentlige erhvervsliv. Læser du antropologi, kan du arbejde med fx integration eller HR. Internationale relationer giver dig mulighed for at arbejde med rådgivning eller udvikling i privat- og statsorganisationer. Læser du samfundsvidenskab i udlandet, får du ikke kun mulighed for at arbejde i Danmark, men også i resten af verden.