28 jul Ikke kommet ind på uddannelse? Se dine muligheder i udlandet
Har du fået besked om, at du ikke er blevet optaget på din ønskede uddannelse? Så er du langt fra den eneste.
Den 28. juli 2026 fik 58.673 ansøgere tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse i Danmark. Samtidig fik lidt over 10.000 kvalificerede ansøgere afslag, selvom de opfyldte adgangskravene.
Et afslag betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal opgive drømmen om at studere. På mange universiteter i udlandet er optagelseskravene anderledes og ofte mere fleksible end på de mest populære danske uddannelser.
Du kan derfor have gode muligheder for at:
- læse en hel bacheloruddannelse i udlandet
- begynde på en beslægtet international uddannelse
- tage et semester på et universitet eller college i udlandet i dit sabbatår
- kombinere studier, rejser og eventuelt arbejde i udlandet
- bruge et udlandsophold til at blive klogere på dit endelige uddannelsesvalg
Hos Studysea får du gratis og personlig vejledning om dine muligheder på mere end 80 universiteter i over 20 lande.
Hvorfor kan det være lettere at blive optaget i udlandet?
På mange populære danske uddannelser afhænger optagelsen af én bestemt adgangskvotient. Selv en lille forskel i karaktergennemsnittet kan derfor afgøre, om du bliver optaget eller får afslag.
Sådan fungerer optagelsen ikke nødvendigvis på udenlandske universiteter.
Mange universiteter vurderer i stedet, om du:
- har afsluttet en gymnasial uddannelse
- har bestået bestemte relevante fag
- opfylder et minimumskrav til karakterer
- kan dokumentere tilstrækkelige engelskkundskaber
- er fagligt egnet til den konkrete uddannelse
Det betyder ikke, at alle automatisk bliver optaget. Men du bliver ofte vurderet ud fra universitetets egne adgangskrav frem for at konkurrere mod alle andre danske ansøgere om et begrænset antal pladser.
På Studysea’s samarbejdsuniversiteter er adgangskravene ofte mere fleksible end på danske universiteter, og vi hjælper dig med at vurdere, hvilke uddannelser du realistisk kan blive optaget på. Over 98% af studerende som ansøger via Studysea optages.
Du kan læse hele din bacheloruddannelse i udlandet
Er du sikker på, hvad du gerne vil læse, kan du vælge at tage hele din bacheloruddannelse på et universitet i udlandet.
Der findes engelsksprogede bacheloruddannelser inden for stort set alle fagområder, blandt andet:
- International Business og erhvervsøkonomi
- Psychology og Business Psychology
- Computer Science, Data Science og Artificial Intelligence
- International Relations, Politics og Global Studies
- kommunikation, medier og marketing
- design, arkitektur og fashion
- ingeniørvidenskab og naturvidenskab
- medicin og odontologi
Særligt uddannelser inden for international business, psykologi, IT, statskundskab og odontologi har mange flere danske ansøgere end studiepladser. Hvis du ikke er kommet ind i Danmark, kan en engelsksproget uddannelse i udlandet derfor være et relevant alternativ.
En hel uddannelse i udlandet kan også give dig adgang til specialiseringer, som ikke findes i Danmark. Du kan eksempelvis kombinere business med kunstig intelligens, psykologi, politik, dataanalyse eller internationale relationer.
Kan man få SU til en hel uddannelse i udlandet?
Det er i mange tilfælde muligt at få dansk SU med til en hel uddannelse i udlandet, hvis uddannelsen opfylder betingelserne og er godkendt til SU.
Afhængigt af uddannelsen og landet kan der også være mulighed for:
- udlandsstipendium
- udlandsstudielån
- legater fra private fonde
- scholarships fra universitetet
- deltidsarbejde under uddannelsen
Studysea hjælper med at undersøge både optagelseskrav, studieafgift, SU-muligheder og finansiering af en bachelor i udlandet, inden du beslutter dig. Da det koster penge at studere i udlandet, hjælper vi dig også godt fra start med legatsøgningen, da alle vores ansøgere får vores gratis legatpakke.
Du behøver ikke beslutte dig for en hel uddannelse nu
For de fleste, der netop har fået afslag, er en tre- eller fireårig uddannelse i udlandet et stort skridt.
Måske er du stadig i tvivl om dit uddannelsesvalg. Måske havde du allerede overvejet at tage et sabbatår. Eller måske har du mest lyst til at rejse, arbejde og opleve noget nyt, inden du søger uddannelse igen.
I den situation kan et semester på et universitet i udlandet være et mere overskueligt alternativ.
Du kan tage til udlandet i cirka tre til fem måneder og følge fag på et universitet eller college, uden at du behøver tilmelde dig en hel uddannelse.
Det kaldes ofte et sabbatårs studieophold eller et gap year study-abraod ophold.
Tag et semester i udlandet i dit sabbatår
Et studieophold i dit sabbatår giver dig mulighed for at prøve universitetslivet af, samtidig med at du oplever et nyt land.
Du kan eksempelvis læse fag inden for:
- psykologi
- business og entrepreneurship
- marketing og kommunikation
- internationale relationer
- IT og teknologi
- sport og sundhed
- film, medier og design
- marinebiologi og naturvidenskab
Du behøver ikke nødvendigvis vide præcis, hvilken uddannelse du vil ende med at læse. På flere universiteter kan du kombinere fag fra forskellige områder og bruge opholdet til at afprøve dine interesser.
Et semester i udlandet kan være relevant, hvis du gerne vil:
- opleve mere end på en almindelig rundrejse
- få et socialt netværk fra første dag
- forbedre dit engelsk
- få international erfaring på dit CV
- undersøge, om en bestemt uddannelse passer til dig
- gøre dit sabbatår mere målrettet
- forberede dig på at søge uddannelse igen
Et studieophold i sabbatåret varer typisk kun en del af året. Du kan derfor stadig arbejde og spare op før opholdet eller rejse videre bagefter. På udvalgte destinationer kan du også have mulighed for at arbejde ved siden af studiet eller efter opholdet, afhængigt af landets visumregler.
Hvor kan man læse i udlandet i sit sabbatår?
Du kan tage et studieophold på universiteter og colleges i blandt andet:
Den rigtige destination afhænger af dit budget, dine faglige interesser og hvad du ønsker at få ud af opholdet. Derfor er det en god idé at undersøge mulighederne for finansiering af et sabbatår i udlandet, før du vælger destination.
Australien kan eksempelvis være interessant, hvis du gerne vil kombinere studier med muligheden for at arbejde. Spanien passer godt til dig, der ønsker en europæisk storby, varme og kortere afstand til Danmark. USA og Hawaii giver den klassiske amerikanske college-oplevelse, mens Japan og Vietnam kan give dig en markant anderledes kulturel oplevelse.
Skal du vælge en hel uddannelse eller et semester i sabbatåret?
En hel uddannelse i udlandet passer bedst til dig, der allerede ved, hvad du vil læse, og som er klar til at flytte til udlandet i en længere periode.
Et semester i sabbatåret passer bedst til dig, der gerne vil opleve universitetslivet i udlandet, men endnu ikke ønsker at binde dig til en hel uddannelse.
En hel uddannelse kan være det rigtige valg, hvis du:
- ikke vil opgive din ønskede studieretning
- er klar til at læse på engelsk
- ønsker en international uddannelse og karriere
- har fundet en konkret uddannelse, der passer til dig
Et semester i sabbatåret kan være det rigtige valg, hvis du:
- stadig er i tvivl om dit uddannelsesvalg
- gerne vil rejse, men også have en fast hverdag
- vil prøve et fagområde af
- kun ønsker at være væk i nogle måneder
- overvejer at søge ind i Danmark igen næste år og vil optimere en kvote 2 ansøgning
Du behøver heller ikke beslutte det alene. En vejleder fra Studysea kan hjælpe dig med at sammenligne mulighederne ud fra dine karakterer, interesser, økonomi og ønskede destinationer.
Kan jeg stadig nå at søge en uddannelse i udlandet?
Muligvis. Udenlandske universiteter følger ikke nødvendigvis de danske ansøgningsfrister.
Nogle universiteter har senere ansøgningsfrister, løbende optag eller flere studiestarter om året. Det betyder, at der afhængigt af universitetet og uddannelsen kan være mulighed for at begynde senere på året eller i starten af 2027.
Andre uddannelser kræver længere forberedelse, eksempelvis dokumentation for engelskkundskaber, en motiveret ansøgning, portefølje eller særlige adgangsgivende fag.
Det er derfor en god idé at få undersøgt dine muligheder hurtigt, men du bør ikke vælge en tilfældig uddannelse alene for at komme i gang. Uddannelsens indhold, anerkendelse, pris og fremtidige muligheder skal passe til dine planer.
Det gælder især regulerede uddannelser som medicin, odontologi og psykologi, hvor du også skal undersøge reglerne for dansk autorisation hvis målet er at arbejde i Danmark efter afsluttet uddannelse.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er blevet optaget?
Start med at overveje følgende:
- Vil du stadig læse det samme fag?
- Er du åben for at tage hele uddannelsen i udlandet?
- Vil du hellere bruge et sabbatår på at rejse og prøve universitetslivet af?
- Hvilke lande kunne du forestille dig at bo i?
- Hvad er dit omtrentlige budget?
Du behøver ikke kende alle svarene, inden du kontakter os.
Fortæl os blot:
- hvilken uddannelse du søgte
- dit karaktergennemsnit
- din gymnasiale uddannelse og dine fag
- om du overvejer en hel uddannelse eller et sabbatår
- hvilke lande du er interesseret i
- hvornår du gerne vil afsted
På den baggrund kan vi undersøge, hvilke universiteter og uddannelser der passer til dig.
Få gratis hjælp til at undersøge dine muligheder
Et afslag fra en dansk uddannelse behøver ikke være afslutningen på din studieplan. Det kan også blive begyndelsen på en mulighed, du ikke tidligere havde overvejet.
Studysea hjælper dig gratis med at:
- finde relevante universiteter og uddannelser
- vurdere dine muligheder for optagelse
- forstå adgangskravene
- søge ind på universitetet
- undersøge SU, studieafgift og legater
- få styr på bolig, visum og det praktiske
Du kan både få hjælp, hvis du vil læse en hel uddannelse i udlandet, og hvis du blot vil tage et semester på et universitet som en del af dit sabbatår.
Kontakt Studysea og få en gratis vurdering af dine muligheder for at studere i udlandet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er kommet ind på min uddannelse?
Du kan søge en ledig studieplads i Danmark, søge igen næste år eller undersøge muligheden for at læse i udlandet. I udlandet kan du enten tage hele uddannelsen eller tage et kortere studieophold i dit sabbatår.
Er det lettere at blive optaget på et universitet i udlandet?
På mange udenlandske universiteter er optagelseskravene mere fleksible end på populære danske uddannelser. Du skal stadig opfylde universitetets krav, men optagelsen afhænger ikke altid af en dansk adgangskvotient.
Kan jeg læse i udlandet med et lavt karaktergennemsnit?
Det afhænger af universitetet og uddannelsen. Flere universiteter foretager en individuel vurdering og har lavere minimumskrav end de mest populære danske uddannelser. Studysea kan vurdere dine muligheder ud fra dit eksamensbevis.
Kan jeg få SU til en bacheloruddannelse i udlandet?
Du kan i mange tilfælde få SU med til en hel bacheloruddannelse i udlandet, hvis uddannelsen opfylder betingelserne for SU. Der kan desuden være mulighed for udlandsstipendium, udlandsstudielån, scholarships og legater.
Kan jeg få SU til et studieophold i mit sabbatår?
Du kan normalt ikke få SU til et selvstændigt studieophold under et sabbatår, fordi opholdet ikke er en del af en dansk eller udenlandsk heltidsuddannelse, som du er indskrevet på. Du kan i stedet undersøge mulighederne for opsparing, arbejde og private legater.
Kan jeg tage et enkelt semester i udlandet efter gymnasiet?
Ja. Flere universiteter optager sabbatårsstuderende på study abroad-programmer, hvor du følger universitetsfag i et semester uden at læse en hel uddannelse.
Hvilke uddannelser kan jeg læse i udlandet?
Du kan blandt andet læse business, psykologi, IT, data science, internationale relationer, kommunikation, design, ingeniørvidenskab, medicin og odontologi. Det konkrete udvalg afhænger af universitetet og dine adgangsgivende fag.
Kan jeg stadig nå at søge efter den 28. juli?
Det kan være muligt. Udenlandske universiteter har deres egne ansøgningsfrister, og nogle har flere studiestarter eller løbende optag. Studysea kan undersøge, hvilke muligheder der fortsat er åbne.
Kilde til KOT tallene: Hovedtal – Den Koordinerede Tilmelding (KOT) — Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Billede: AI-genereret illustrationsfoto