10 jul Uddannelser i udlandet med vinterstart
Vil du ikke vente et år med at starte på uddannelse? Bare rolig! Studysea samarbejder med en række udenlandske universiteter, der har optag flere gange om året, og du kan stadig nå at søge ind på en uddannelse med vinterstart i 2025.
Denne artikel er til dig som overvejer at læse hele din uddannelse i udlandet (dvs. den ikke er relevant for dig som blot vil på study abroad eller sabbatårophold).
Har du ikke endnu ikke dine uddannelsesplaner på plads? Eller frygter du, at du ikke bliver optaget på nogen af de uddannelser, du har søgt optagelse på? Hvis du ikke vil vente et år med at starte studie, er der muligvis hjælp at hente via Studysea. I hvert fald, hvis du er åben for at læse uden for landets grænser. På mange af Studysea’s samarbejdsuniversiteter, kan du stadig søge optag på uddannelser med start til vinter eller foråret 2025. Vi har samlet et udpluk af dine muligheder i denne artikel.
Universiteter i Australien med vinteroptag
Australien er et fantastisk land, der rummer alt fra betagende natur til pulserende storbyer, og så har mange af landets universiteter altså optag flere gange om året. I hvert fald kan du søge ind på uddannelser med vinterstart på alle Studysea’s samarbejdsuniversiteter i Australien – og vinteren er slet ikke et dumt tidspunkt at starte studie på i Australien. Når vi har vinter i Danmark, er det nemlig sommer i Australien. Hvilket bedre sted at undslippe det danske gråvejr? Se overblikket over dine Australien-muligheder nedenfor.
- Australian National University, Canberra
- Bond University, Gold Coast, Queensland
- Kaplan Business School, Adelaide, Brisbane, Melbourne, Sydney og Perth
- Macquarie University, Sydney
- Monash University Australia, Melbourne
- Sydney Business School, Sydney
- Torrens University Australia, Adelaide, Brisbane, Sydney og Melbourne
- University of the Sunshine Coast, Sunshine Coast, Queensland
- University of Tasmania, Tasmanien
- University of Wollongong, Wollongong
- Western Sydney University, Sydney
Universiter i New Zealand med vinteroptag
New Zealand er smuk, byder på masser af oplevelser og så tilbyder landet endvidere et bredt udvalg af videregående uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau på højt anerkendte universiteter. Med programmer, der spænder fra teknologi og ingeniørvidenskab til kunst og humaniora, er der noget for enhver smag. Ligesom med Australien vil de fleste uddannelser have studiestart i februar eller marts. Sommer i New Zealand, er ligeledes når vi i Danmark har vinter. Du kan nyde vinterhalvåret under varmere himmelstrøg, hvis Lincoln University i Christchurch, University of Otago i Dunedin eller University of Waikato i Hamilton skal være din kommende uddannelsesinstitution.
Universiter i Frankrig med vinteroptag
Frankrig er en populær destination blandt internationale studerende og det er ikke uden grund. Frankrig er nemlig hjemsted for nogle af verdens mest prestigefyldte universiteter. Studysea kan blandt andet hjælpe dig til Paris School of Business og IÉSEG, hvor du også kan følge uddannelser, undervist på engelsk. På Paris School of Business kan du søge uddannelser med vinterstart på både bachelor- og kandidatniveau, mens det på IÉSEG kun er muligt starte på uddannelsen “Master of International Business” i vinter 2025.
Universiteter i USA med vinteroptag
På de fleste af vores samarbejdsuniversiteter i USA er det muligt at starte uddannelse to gange om året – i nogle tilfælde flere. Er du til krystalblåt vand og surfing, kan du for eksempel læse din uddannelse på Hawaii Pacific University, der tilbyder fag inden for spændende fagområder som marinebiologi, kommunikation og business med studiestart i januar. Vil du nærmere udleve dine storbydrømme, kan det være at Berkeley College i New York skal danne rammen for din uddannelse. Du kan blandt andet søge optag på International Business eller Fashion Merchandising and Management med vinterstart i 2025, der også hører blandt de mest populære studieretninger på bachelorniveau. Vil du opleve rigtig amerikansk college life på et af de store universiteter hvor alt foregår på campus, kan University of Arizona, Oregon State University eller Colorado State University måske være noget for dig. I USA kan vi hjælpe med ansøgning til over 30 anerkendte universiteter.
Universiteter i Storbritannien med vinteroptag
Storbritannien har et fantastisk akademisk omdømme og derfor huser britiske universiteter også tusinder af internationale studerende, der fordeler sig i alt fra storbyer til landområder. London er i særdeleshed en populær studiedestination, og hvis du også drømmer om at møde glade mennesker, skøn natur og monumenter som Big Ben og Buckingham Palace, og samtidig ikke være langt hjemmefra, så kan Studysea hjælpe dig. Studysea samarbejder bl.a. med University of West London, London South Bank University og St. Mary’s University Twickenham London, der tilbyder vinterstart på udvalgte uddannelser. Søger du uden for London, kan du starte på uddannelser til januar på både Manchester Metropolitan University og University of East Anglia, og søger du igen uden for England, kan Studysea hjælpe dig til University of Stirling i Skotland. University of Stirling tilbyder vinterstart i 2025 på mange af deres uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau inden for spændende fagområder, som business, biologi, computer science, kriminologi og sprog.
Uddannelser i øvrige Europa med vinteroptag
Vil du læse en amerikansk uddannelse i Europa, så kan du stadig nå at søge ind på Webster University Athens og starte i vinteren 2025. En af fordelene ved at læse på et amerikansk universitet i Europa er, at studieafgiften er relativt lav og at universitetet er anerkendt i både Grækenland og USA. Skulle du undervejs i din uddannelse få lyst til at opleve et af Webster’s andre campusser, kan du nemt tage på study abroad ophold eller blive overflyttet til USA eller et andet sted i verden. Du kan læse uddannelser inden for turisme, internationale relationer, journalistik, marketing, sprog og meget mere med vinterstart i 2025 på både bachelor- og kandidatniveau.
Universiteter i Asien med vinteroptag
Drømmer du om at studere i eksotiske omgivelser i Asien, har vi flere spændende muligheder hvor du også kan starte uddannelse til vinter. I Asien kan du ofte nyde godt af lavere leveomkostninger, varmere klima (i f.eks. Sydøstasien) og anerkendte universiteter som oftest har en lavere studieafgift end i vestlige lande. Her er samarbejdsuniversiteter i Asien hvor vi kan hjælpe dig med at læse en hel uddannelse:
- RMIT Vietnam, Hanoi og HCMC
Universiteter i øvrige verden med vinteroptag
Drømmer du om Canada, har vi også flere universiteter hvor studiestart er muligt om vinteren. Og skal det være rigtig varmt, så har vi i Dubai, University of Wollongong in Dubai som også har studiestart flere gange årligt på det fleste uddannelser. Ja, mulighederne er mange. Tag endelig fat i os ved Studysea, så laver vi en god plan for dig.
Vær opmærksom på at ovenstående liste ikke er udtømmende og at der altså kan være flere universiteter, der har vinterstart i 2025. Ligeledes er det ikke alle uddannelser på ovenstående universiteter som har vinteroptag. Kontakt derfor Studysea for vejledning og hjælp til det videre forløb. Vores hjælp er gratis, men husk at din ansøgning skal tilknyttes Studysea for at vi kan hjælpe dig – kontakt os derfor i god tid før du ansøger.
Få gratis vejledning og hjælp til ansøgningen til vinterstart